No. 332 af 604 |
Dokumentstatus | ||
---|---|---|
Brev | ||
Afsender | Dato | Modtager |
Kamma Rahbek
[+]
AfsenderstedBakkehuset, Frederiksberg |
24.10.1820 | Hanne Langberg |
Original | ||
DokumentindholdKamma Rahbek skriver til Johanne Langberg, at hun er ked af, at hun ikke kan løbe over at trøste hende pga. sin usle tilstand. Hun miskender ikke Hannes følelser ved at forlade sine forældre og søskende, men billiger ikke, at man misbruger kærligheden til sig selv, så den bliver en plage for andre. Kamma bebrejder hende det ikke og kender det selv alt for godt, men beder hende bede til Gud. Endelig bør Hanne dog ikke gøre vold på sit hjerte, men lade tårerne få frit løb, så finder hun ro. Rahbek er ikke hjemme, men Kamma ved, at han deler hendes uro for Hanne. |
[Tilføjet med anden håndskrift:] 163
[Tilføjet med anden håndskrift:] 1820
Bakkehuset d: 24 Oct:
[Tilføjet med anden håndskrift:] (1820)
Kiære, eiegode Hanne!
Jeg har ingen anden Tanke i Dag end Dig, og føler mit Hjerte Dig saa nær, at jeg ikke kan andet end være meget bedrøvet over, at min usle Tilstand ikke tillader mig, nu at løbe over til det kiære Grevebarn, og – som saa ofte tilforn – være hende til en Smule Trøst. Lad mine Ord da gaae i mit Sted, og være Dig saa velkomne som altid tilforn! Du veed det, kiære gode Hanne! at jeg ikke miskiænder Dine Følelsers Reenhed, at jeg ærer den barnlige Kiærlighed, der giør Dig det saa tungt, at forlade Dine kiære, eiegode Forældre, den søsterlige Trofasthed, der binder Dig saa inderligt til Søstre og Brødre; men Du veed ogsaa, at jeg, hverken for mig selv eller Andre, billiger, at man misbruger det Bedste c: Kiærligheden sig selv og Andre til Plage. Vort Livs bedste Næring, skal jo dog ikke bruges til Livets Ødelæggelse. Du vil det ikke heller; men dog handler Du saa-//ledes. Jeg bebreider Dig det ikke; jeg kiænder for vel alt hvad der kan undskylde Dig; jeg har selv saa ofte maattet sige som Apostelen Paulus: det Gode jeg vil, giør jeg ikke, og det Onde jeg ikke vil, giør jeg. Jeg kiænder desværre for vel den Tilstand, i hvilken vort eget Hjerte fordømmer os; men jeg kiænder ogsaa den salige Trøst: at Gud er større end vort Hjerte og kiænder alle Ting. Lad denne rige Trøstens Kilde ogsaa husvale Dig! Beed til Gud, og han vil give Dig Forstand i alle Ting. Og nu kun Eet: giør ingen unaturlig Vold paa Dit Hjerte; Ingen som elsker Dig kan ønske eller forlange Sligt. Langt heller maae Du give Taarerne frit Løb; Du vil da lettere vinde Roe. Lad mig endelig høre lidt fra Dig i Morgen; thi jeg behøver sandelig ogsaa Trøst.
Din
Dig elskende; og deeltagende Veninde, K:M:R.
Rahbek er ikke hiemme; jeg kan altsaa i dette Øieblik ikke hilse fra ham; men han deeler hjertelig min Uroe for Dig. Hils kiærligen alle Dine fra mig, og ham!
[På konvolutten:]
Til min kiære, gode Hanne.
Kommentarer | |
---|---|
Anledningen til brevet er Johanne Langbergs bryllup med Chr. Molbech. | |
Personer | |
Knud Lyne Rahbek |