Bakkehussamlingen

Søndag Aften.

Fortræffeligste Over!

Da jeg nyelig har sluttet mit lange kielske Brev med følgende Fru Brunske Linier: Die Feder entsinkt der matten Hand, so indseer De at jeg i Grunden slet ikke er skikket til at henvende Tanker og Ord til en Over. Imidlertid, da jeg holder meget af at have Tingen itide fra Haanden, lader jeg dog den matte Haand igien gribe Pennen for at give Dem den fornødne Underretning angaaende min Commission. Jeg beder gientaget, at De vil takke Kirstein meget for den Artighed han dog vel i Grunden viser Dem, men som jeg derfor i Grunden er ham lige forbunden for.
Dernæst beder jeg Dem ved egen eller Kirsteins Haand, at overrække min troe Ven og Reisefælle Mads, indlagte liden Erkiændtlighed for hans Uleilighed med Garnet, jeg nyelig fik fra Kiel ved hans Hiælp.
Jeg haaber ikke, at Kirstein vil finde min Pakke for stor; det var mig ikke vel mueligt // at tvinge den til at blive mindre, da der skulde nogle smaae Malerier i, og godt maatte indsvøbes, for ei at fordærves.
Endnu maae jeg erindre, at jeg meget ønsker, De vil bede Kirstein hilse hans Søster meget fra mig, og sige hende, at jeg vilde prise mig lykkelig, om jeg engang igien kunde samles med hende paa Caledonia, og at jeg taalmodig, som sidst, skulde finde mig i hendes godmodige Spøg om Venskabet imellem mig og Mads.
Men nu maae jeg virkelig lade Pennen synke, naar den først har frembragt de venligste Hilsner til vor kiære Over.

Deres
taknemlig hengivne K:M: Rahbek.

Rahbek er saa frie, at lægge et Brev hos, som De vel ogsaa er saa god, at anbefale Kirstein.

[På konvolutten:]
S:T:
Herr Bogholder W: Thiele.
Hermed en Pakke