Bakkehussamlingen

Den 14^de Februar afsunget ved Fru Ørsteds Grav –
1818
+
Den 27^de Januar ligeledes ved Fru Rahbeks Grav.
1829

Naar Rosens Purpurblad henblegner
Naar visner nys saa favre Løv,
Naar selve Rosen stormbrudt segner
Hensmuldrede i mørke Støv,
da lyde høit de Sorgens Ord:
Kort er den Skiønnes Tid paa Jord.

Men er da, er dets Hiem herneden?

Dets Liv da Blun, vi kalde Aar?
Er det ei skabt for Evigheden,
for Paradisets Himmelvaar?
Hvi spilde vi da Klageraab,
som de, der ikke kiende Haab?

#

Thi lad os løfte Sind og Hierte

Og over Tid, og Død, og Grav,
Og ihukomme i vor Smerte,
At Herren tog, og hvad Herren gav;
Og hvad han tog, med Almagts Bliv
Fremkalder han til bedre Liv.