13.03.1808

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Adam Oehlenschläger

Afsendersted

Paris (Frankrig)

Modtager

Kamma Rahbek

Modtagersted

Bakkehuset, Frederiksberg

Dateringsbegrundelse

Adam Oehlenschläger daterer selv brevet mellem “d. 13., 14., 15., 16. eller 17 Martij 1808 -"

Regest

Den følgende tekst er den tredje Hundepost, et “tidsskrift” eller brev, som Adam Oehlenschläger sendte hjem til Bakkehuskredsen (hovedsageligt til sin forlovede, Christiane, og til sin gode veninde, Christianes søster, Kamma).
I denne tekst bliver man – ligesom i den foregående Hundepost – mindet om, hvor omstændelig en proces kommunikation var i begyndelsen af 1800-tallet: Én ting var at sende og modtage forsendelser, en anden ting var ventetiden mellem afsendelse af et brev og modtagelse af svarbrevet. Oehlenschläger beklager afslutningsvis de mange svar, han endnu ikke har modtaget.
Oehlenschläger skriver en del om digteren, Jens Baggesen (her kaldet ved øgenavnet “Bakkelseshunden”), med hvem Oehlenschläger havde sine æstetiske meningsforskelle. Det fremgår meget tydeligt af teksten, at Oehlenschläger ikke havde meget tilovers for den ellers anerkendte digter. Resten af brevet består af hilsener til blandt andre K.L. Rahbek og Oehlenschlägers far Joachim Conrad Oehlenschläger.

Brev

48de Hondepost.

d. 13., 14., 15., 16. eller 17. Martij 1808 -

Det förste som Honnen billighedsviis forundres sig over i sin egen Hondepost, er, at den immer bliver sai sæl li – paa Tittelbladet. Deraf giör Honnen som er et meget filsophiskt Hoved, og en poetisk Raambe, den ikke urigtige Slutning: at der maa svæve en ævig Hond, som Idee i Tegnerens Pantasie; hvilket beviser den Kærlighed han maa have til Honnen. Og deri kunde være noget, eller i det Mindste – Intet.
Honnen bider i Hellebarden, for at bevise sin Tabberheed i dæsse krigriske Tider og Tidender. – Honden har studeret ligesom Olearius i Götz v. Berlichingen til Bologna; det ser man paa Duskerne i Haserne og den lette Frisur over det ganske Laieme. Honden er altsa en Bologneserhond.

_____

Den eneste Vanskelighed der er i at skrive disse Hondeposter, bestaaer egentlig ikke saa meget i at skrive dem, som i at forstaae de Svar der gives paa dem. Kære Veninne har i letze Honnebrev skrevet noget som jeg slet ikke forstaaer; da det beroer på Anspielungen i foregaaende No, som jeg har glemt, da jeg har en slet Ihu kom Else!
Hvad Cervantes siger paa spansk har jeg heller ikke ret forstaaet om enskiönt det er skrevet meget tydeligt. Jeg spurgte Honnen hvad det var, da jeg ikke selv er Sproget mægtigt; og han oversatte mig det auf den Stegereif saaledes:

Refsir reyndann ofsa
Rapgiegn Haralldur pegnom,
Hyck at hilmirs rekar
Halldi up pvi er vallda,
Sverps hafa sliker byrpar,
Sannast litur hvor vit annan,
Haralldur skiptir sva heiptom
Hliotendur er sier briota.

_____

Frygt ikke for Bakkelsehunden. Han fordærver ikke mange med Smigrekonst og aldeles ikke mig. Vi lever i et underligt Liv sammen. Naar han kommer skolemestererer jeg ham næsten i eet Væk, og med alt det han næsten altid maa give mig Ret og gaae til Bekiændelse, saa ærgrer det ham dog formodentlig naar han er kommen ud af Dören; skiönt han inden for den ofte har forsikkret mig at han ikke skammede sig ved at lære af mig, om end skiönt jeg var meget yngre end ham.
Det sidste Stöd jeg gav ham var i en meget fortrolig Samtale hvor han efter Vane talte om sine utrolige Kundskaber, og beklagede at han havde lært for meget, hvilket han troede fordærvede Poesien. Jeg svarede: Jeg troer ikke en Digter kan lære for meget; heller ikke troer jeg at du kan beklage dig saa saare over denne Byrde; oprigtig talt hvad veed du da saa forskrækkeligt? Du er en Mand paa 44 Aar, og i 44 Aar kan man visselig lære meget; men hvor trykker det dig da? Du veed alting, kun ikke det man i Øjeblikket taler med dig om. Du har som en Sommerfugl flagret om fra Gienstand til Gienstand; men jeg troer ikke at du egentlig kan sige hvad du er hjemme i. Jeg er endnu ung og som en produktiv Kunstner maa jeg anvende mere Tid paa at giöre selv, end at se hvad andre have giort; men med alt det troer jeg dog naar jeg undtager at du maaske kan lidt bedre Latin, og et Par Ord græsk, at jeg ved i det mindste lige saa meget som du; og jeg siger som Hans Christian: Hvad jeg veed det veed jeg. Deri gav han mig fuldkommen ret. Der er nu for exxempel, Fædrelandets Historie; deri er han höist uvidende. Da det er et Måske uden Fornuft og Forstand, saa er der intet löierligere end at höre ham tale i Philosophien; og de poetiske nyere Værker, saavel som de gamle er han tynd i.
Han er her i Paris i disse Dage, og har endnu ikke beæret mig med et Besög. Han er bange for mig; og saaledes maa han holdes i stram Töile; ellers bliver Knægten strax ækkel. Hvad Rahbek skriver mig om ham er skrevet ud af mit eget Hierte. – Han staaer nu paa Springet til at reise hiem. Ingen rigtig ærlig Interesse er der hos ham til nogen Ting. Han elsker ikke Poesien, fordi det er Poesie, men fordi han er Poet. Gud baire ham, det er Honden fortære mig en Stakkel.

Honden spörger kære Væninne! om hun veed hvad en Stakkel er? Det er en Staae Karl; en Kal som maa staae, medens Herskabet sidder. Dæ var en Spraaganmærgning.

_____

Tak Rahbek tusindfold for det Gode han har sagt om mig, og slaae ham paa Kæften for det formeget i hans Hondedigt paa Hans kongelige Höihæd vor allernaadigste Svigerfaders Gæburstag. Jæ skriver Hr. Ætatsraaden selv til i dag. Det er en rar Mand!

_____

Herregud hvordan lever min Fader? Jeg har saamænd nu skrevet to Breve til ham, to Breve til Sophie, to Breve til Hans Christian, uden at obtinere Svar; det er jo dog forskrækkeligt.
Ved anstillelse her i Paradiis er Hunden blevet Baron og saa forbandet stolt at han har bundet sig en Haarpung bag i Rumpen og falder rent tilbage til det gamle Barbarie. Det er Satan til Hond!

_____

Glem ikke at skynde paa Rahbek at han sender mig Rostgaard. Og hils Job, tusinde Gange. Sig ham at han maa have en Jobs Taalmodighed med mig. Næstegang skriver jeg ham bestemt til; med da ded er i Höstens eller Arbeidets Tid, saa kan jeg ikke dennegang. Nu maa Christiane have et Brev. Carl skylder mig et Brev det Bæst!
Farvel til alle mine vælsinnede Bæster i Jesu Navn Amen.

-

Arkivplacering

Arkiv 1: Oehlenschläger (Opfølgning mangler)

Andre referencer

Brevet er trykt i Peter Braams Valore (Udg.: Bakkehusmuseet): Hundeposten – Adam Oehlenschlägers breve til Kamma Rahbek, Kbh., 1999

Emneord

Personer

Original

03202
03203
03204
03205

Sidst opdateret 26.11.2017