27.07.1812

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Adam Oehlenschläger

Modtager

Kamma Rahbek

Modtagersted

Bakkehuset, Frederiksberg

Regest

Siden sidste Hundepost er Oehlenschläger blevet gift med Christiane, og han var desuden i en periode faldet ud med Bakkehuskredsen. Kamma Rahbek var pikeret over, at Oehlenschläger også kom hos familierne Schimmelman og Brun, som begge var dele af det finere borgerskab. Hun følte, at Oehlenschläger tilsidesatte dem på Bakkehuset, og Oehlenschläger havde endda udtrykt sig kritisk over for Friederike Bruns forfatterskab flere gange i de foregående Hundeposter. Desuden var der i denne periode litterære uenigheder mellem Oehlenschläger og K.L. Rahbek, som havde forskellige opfattelser af Ewald og af Rahbeks protege Birgitte Olsen. Men i sommeren 1812 var ufreden imidlertid blæst over, og Oehlenschläger sender Kamma Rahbek det første nummer af Agene Honnebaasd.
        Dette særnummer af Hundeposten er hovedsageligt en satire over den danske dyrlæge, professor Erik Nissen Viborg, der energisk forsøgte at afskaffe overdrevent hundehold i København, hvorfor han i dette brev skildres som en slags hundebøddel. Der er desuden referencer til professor Viborgs mere eller mindre vellykkede arbejde med både at afskaffe natmandsinstitutionen (rakkere og bøddelhjælpere, som – da dødsstraffen blev afskaffet – der ikke længere var brug for) og med hesteopdræt.

Brev

27. Julii 1812} Agene Honnebaasd { No. 1

Samlet af Stud: Juris A. Oehlenschläger, Titulair Professor No 6, siette Klasse, Professor Extraord: ved Universitetet lidt længer ned. Forhenværende Fanejunker med Commendersergeantsrang ved Kongens Livcorps; Medlem af det skandinaviske Litteraturselskab, de norske Videnskabers Selskab, og Selskabet for de skiønne Videnskaber i Italien, men ikke i Kiøbenhavn og mange andre berømte Universiteter og Aggademier etc: etc:

______________________________

[illustration af hestevogn med kusk, en bagerkone foran hestens bagben og tre øvrige figurer]

Elskede Veninde!
Skiøndt De troede at [illustration af mus] /: Musen :/ hvad Honnen angik havde forladt mig saa kan det saalidt nedslaae mit Mod, a De maijit mere sborer mig til at anstrænge mid Czscheni for at giøre noget fortræffeligt. Saaledes kan jeg ikke noksom rose mig selv for omstaaende Hovedtegning, der i mine Tanker er en Codovski værdig. Kunde jeg end ikke komme ud af Bagbenene på Hesten, og maatte jeg i dens Sted, for at dække Hestens og mine svage Sider male en Brødkone, der sælger Honde Knubber for 1rd Stykket – ; var jeg end nødt til at sætte 3 Tuder af lige saamange Thepotter over Rakkersluffen, for dermed at tilkiendegive, hvad en anden Maler vilde have ondt ved: at Hundene tuder – saa ligger det meer i Tigens Tingens Natur, end i min Forseelse.
Undersøge vi nu dette Kobber med en Lichtenbergs Skarpsindighed, hvor meget Stof finde vi da ikke til Eftertanke. Man seer at Maleren tillige er Digter, ellers kunde han umulig have saamegen Menneskekundskab. – En Anden vilde malet Bøddelen med afskyelige Barbariske Træk – jeg har givet ham blot noget Bestialt som viser at han mindre er kommet i denne Stand af Frihed end af Nødvendighed. At han ryger Tobak viser deels et vist Flaima og Vane ved slige overordentlige Begivenheder, hvorved Mængden studser; deels antyder det den tidlige Morgen, hvor han bevarer sig for Morgenluften. Thi sæt at Rakkeren fik Kolden, hvem skulde da pudde Honnene i Kramkisten, eller Slamkisten. Politimesteren selv kunde man ikke anmode derom – Professor Viborg modtager først Honnene, naar de bliver afleverede paa deres Bestemmelsessted, for at hænge dem; og salig Nielsen paa Fredsberg, der med Fornøielse havde paataget sig et saadant Arbeide i sine ledige Timer, er ulykkeligvis hensovet i Herren kort førend denne Catastrophe. Hvor vigtigt er altsaa ikke hiin lille Pibe i Rakkerens Mund; uden den vilde Piben snart faae en anden Lyd.
I Drengene seer man Gradationen af menneskelig Indignation over Ragerens umenneskelige Gromhed mod Skabninger, der dog næsten er vor Næste, og som i Troskab og Hengivenhed endogsaa overgaae os. Den første rækker det Lem Himlen gav ham til at tale fornuftigt med ud. Det forstummer af Forbittrelse og det er, som om Drengen sagde: Riv lige saagodt Tungen ud af min Hals Barbar, som du ved din oprørende Handling giør den stum, og uskikket til sine Forretninger. Den anden Dreng /: Skomagercharakteeren har præget sit umiskiændelige Stempel paa hans Væsen :/ er mere sat, han viser kun hen til ham med Foragt, men klemmer dog med det samme den anden Arm fast til Kroppen, for ikke at tabe det Par nye Skoe han skal bringe ud til Tante Rahbek. Hvilken Besindighed, hvilken Beggestedsnærværelse – Den anden tredie Dreng er den meest godlidende. Han hæver sine uskyldige Hænder mod Himlen og sukker i sit stille Sind; Herre Jössu Chrystu! De er jo græsselig Histaarie!
Om Hesten vil jeg af visse Aarsager ikke tale. Frodigheden i Nakken tilkiendegiver at Prof. Viborg har cureret den godt, for at giøre den forventede Nytte; som den nu ogsaa giør.
See Saa! er dæ ikke forfræskenne dæ?

[Illustration af en hund, der hænger fra en galge]

Her hænger P.V. en Hund, og træller den i Raamben for at den ikke skal lide for længe. Man seer hans uimiskiændelige Embedsiver i Enhver Bevægelse; og Honnehalen viser hen til Iverens Aarsag – nemlig Mandens Hierte. Den gamle Dame, som først er falden i Knæ, for at anraabe ham om Medlidenhed, strækker nu sin Arm mod Himlen og raaber Hævn! men glemmer i sin Heftighed at staae op.
Til Beslutning beder Udgiveren af Honneposten sin Veninde og hendes Ægteherre giøre og mig og Christiane den Fornøielse at komme ind til xxx i Morgen paa en Kop Thee og et lille Aftensmaaltid, da det er den 28 Julii, og Skiæbnen just føier det saaledes at Solen til den Tid er i Perig da den før, (formedelst Afstanden paa Christiansholm, etc:) altid var i Apog. Tillige bede vi dem tage Steffen med som jeg haaber heller ikke afslaaer min tienstlige Begiæring.

______________________________

Hos Forlæggeren af dette Skrivt faaes følgende Forlagsartikler til de billigste Priser: Correggio – Faruk – Digtninger – Stærkodder – Sammesteds vilde man have den Godhed, at tegne sig til Subskription, for at lætte Oplagets Størrelse.

______________________________

Luftens Tilstand imorges Kl. 8 var passabel

__________________

Dette Blad tilbringes go Søster af Oline vor Pige som De vilde have den Godhed, at sende mundtligt eller skrivtligt Svar.

A. O. -

Andre referencer

Brevet er trykt i Peter Braams Valore (Bakkehusmuseet udg.): Hundeposten – Adam Oehlenschlägers breve til Kamma Rahbek, Kbh., 1999

Emneord

Personer

Original

03223
03224
03225
03226

Sidst opdateret 27.11.2017