Elisabeth Jerichau Baumann var billedkunstner og gift med den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau. Hun blev født på et landsted ved Warszawa i Polen i 1819 og bar kælenavnet “Lisinka”.
Kunstnerdrømmene hende som 19-årig fra Polen til Berlin, hvor hun imidlertid ikke formåede at imponere professoren ved Kunstakademiet Julius B. Hübner i første omgang. På hans opfordring rejste hun videre til Düsseldorf, hvor hun blev elev ved byens kunstakademi fra 1838 til 1845. Düsseldorf blev i disse år et af Europas førende kunstcentre, og byen lagde samtidig navn til en særlig type landskabs-, historie- og genremaleri: Düsseldorf-skolen.
Hun fik sit kunstneriske gennembrud i 1844 med en serie motiver af den polske folkeopstand, heriblandt En polsk familie på ruinerne af deres afbrændte hus.
Fra 1845 til 1848 opholdt Jerichau Baumann sig i Rom, og her forlod hun i stigende grad de socialkritiske motiver til fordel for mere pittoreske motiver i den nazarenske tradition.

Hun malede flere billeder med nationale motiver heriblandt det allegoriske billede Moder Danmark fra 1851. Billedet forestiller en kvinde, som blev beskrevet af Andersen med følgende ord: “kraftige, gerlige Qvindeskikkelse, der med Oldtidssmykker om Pande og Hals, bærende Sværd og Danebrog, skrider frem gjennem den rige Kornager.”
Til trods for sine nationale billeder, forblev hun en international skikkelse i det danske kulturliv. Hun bevarede kontakten til sine tyske kollegaer i en tid, hvor forholdet mellem Danmark og Tyskland var temmelig anspændt, udstillede med succes i både Berlin, Hamburg, München og Düsseldorf og skrev artikler til tyske tidsskrifter. Hun omgikkes i det hele taget mange af tidens prominente kunstnere og intellektuelle såsom brødrene Grimm, Adolph Menzel.
Hun repræsenterede sammen med få andre danske kunstnere en internationalt sindet kunst og var med til at skabe 1800-tallets europæiske orientalisme. Hendes orientalske motiver var baseret på egne iagttagelser, idet hun 1869-70 og 1874-75 rejste i Tyrkiet, Grækenland og Egypten. Oplevelserne fra disse rejser omsatte også litterært i form af rejseberetningen Brogede Rejsebilleder, som udkom 1881.

Hun kæmpede i sit kunstliv for at opnå anerkendelse, dels som kvindelig kunstner i et mandsdomineret felt, dels som kosmopolitisk indstillet og tysk-inspireret kunstner – i opposition til tidens national-liberale strømninger. Først sidst i sit liv, da nationalliberalismen mistede sin position i Danmark og efter at hun i 1860’erne havde opnået international berømmelse, vandt hun anerkendelse i Danmark.
Hun portrætterede en lang række berømte danskere som H.C. Andersen, Johanne Luise Heiberg, Orla Lehmann, Meïr Goldschmidt, Jens Adolf Jerichau, Dronning Louise m.fl.

Sidst opdateret 03.09.2018