Anna Brenøe debuterede på Det Kongelige Teater i 1821, hvor hun spillede titelrollen i Ole Johan Samsøes sørgespil Dyveke. Som ung blev hun knyttet til Det venskabelige Selskab, som var en tidens mange dramatiske amatørselskaber, og her optrådte hun i flere forskellige roller. Det var ved en opførelse her, at hendes skuespil- og syngetalent blev opdaget af Det Kongelige Teaters syngemester Ludvig Zinck. Han mente, at hendes mezzosopran ville være egnet for teatret.
Hun spillede typisk de følsomme kvinderoller og blev fast skuespiller i Adam Oehlenschlägers tragedier og syngestykker. Hun giftede sig først med violinisten Frederik Wexschall, men efter deres skilsmisse giftede hun sig med kollegaen, N.P. Nielsen. Deres villa, Sommerlyst, på Frederiksberg Allé blev et samlingssted for tidens kunstnere i lighed med Heiberg-familiens hjem på Christianshavn.

Referencer

Ida Poulsen: ”Emilius Bærentzen og teatret i hans tid” i: Emilius Bærentzen. En portrætkunstner i Guldalderens Danmark, Kbh 2014, 108-109, 113

Sidst opdateret 11.11.2014