Edwin Landseer var specialiseret i dyremaleri og han var Dronning Victorias foretrukne billedkunstner. Han stod bag de fire store bronzeløver fra 1867, der omgiver monumentet over Lord Nelson på Trafalgar Square i London. Landseer nød stor populariet i samtiden og var en efterspurgt kunstner.
På forandledning af Elisabeth Jerichau Baumann blev Landseer udnævnt til udenlandsk medlem af Kunstakademiet i København, hvor Jerichau Baumanns mand, J.A. Jerichau, var blevet direktør i 1857.
Læs mere om Jerichau Baumanns udstillingsaktiviteter og netværk i London under emneordet Elisabeth Jerichau Baumanns kunstneriske aktiviteter i England.