E.C. Werlauff blev gift med Kamma Rahbeks niece Wilhelmine Heger, der var datter af Stephan og Eline Heger. Werlauff besøgte Kamma og Knud Lyne Rahbek på Bakkehuset for første gang i juni 1808, og i årene herefter var han knyttet til Bakkehusets personkreds. På det tidspunkt arbejdede han dels som sekretær ved Det Kongelige Bibliotek, dels som adjunkt i nordisk historie ved Københavns Universitet. Fra 1812 blev han tildelt et professorat ved universitetet. Under Københavns Bombardement i 1807 boede Werlauff i flere dage på Det Kgl. Bibliotek, hvor han sammen med kollegaerne Chr. Molbech, M.N. Widerøe, Jens Jørgensen og S.B. Hersleb forsøgte at beskytte de mest kostbare manuskripter. Werlauff brevvekslede med Kamma Rahbek i en årrække fra 1808 til omkring 1818, men vedblev med at besøge Rahbeks indtil august 1828, et halvt år før Kamma Rahbek døde. Han deltog sjældent i byens selskabsliv og var i perioder også en sjælden gæst på Bakkehuset. I Bakkehussproget indførte man begrebet “et Werlauffsk besøg”, som betød meget sjældne besøg. Werlauff fik udgivet flere artikler i K.L. Rahbeks tidsskrifter, heriblandt “Om Irlændernes Forsøg at finde Dokumenter til deres Historie i Danmark” og “Om Rigsarchivet paa Kallundbog Slot” i Ny Minerva (okt., 1807) og “Et Aktstykke til den danske Skuepladses Historie under Christian den Siette” og “Christian den Førstes Begravelse” i Tritogenia (1828 og 1829). Werlauff omgikkes fra ungdommen Adam Oehlenschläger, som han i 1815 kom i svogerskab med. Oehlenschläger læste flere af sine ungdomsværker op for Werlauff: Vaulundurs Saga, Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur, Langelandsreisen og Aladdin, men trods gensidig venlighed og familieskab, opstod der aldrig et nært forhold imellem dem. ReferencerDansk Biografisk Leksikon, bind 15, København, 1984 Sidst opdateret 16.10.2013 |