Bakkehussamlingen

Bakkehuset d. 15 Jan:
[tilføjet med anden håndskrift:1814]

Kiæreste Hanne!

Med ret megen Undseelse sender jeg Dem endelig de stakkels Lilieconvaller, der vist ikke en gang vare blevne til Blomster i al den Tørverøg og Tørvestøv, dersom de ikke havde været bestemte for Dem. Vist nok er det kun en daarlig Gave, som jeg maatte skamme mig ved at byde Dem, naar jeg ikke vidste, at Deres Venskab for mig, er stort nok, til selv at tillægge disse fattige, kummerlig fremdrevne Blomster, et Værd, de ikke have. Jeg behøver derfor ikke at bede Dem, modtage dem, som de gives Dem, nemlig med et kiærligt Sind, thi at De vil det, veed jeg jo saa vel iforveien; snarere maatte jeg bede Dem ikke sætte for ydmyge mig for dybt, ved at sætte langt høiere Priis paa dem, end de – og jeg – fortiener .
Tak for Deres sidste Besøg, og for Deres alt for store Godhed imod mig. Tørklædet er uendelig vakkert; // men bild Dem ikke ind, at De skal see det paa mig før til Sommer, om jeg lever saalænge.
Fra min Tante, og Julie, kan jeg hilse. De besøgte mig i Gaar Formiddags, og i Aftes var Grundtvig med Lise og Jane her. Jeg bekiendte Jane reent, ud hvorledes jeg slet ikke havde kunnet lide hende; men endelig var bleven lidt rørt over hende. Denne Tilstaaelse kom ende frem derved, at Lise var jaloux paa Jane, fordi hun meente, jeg holdt meest af hende. Grundtvig fornøiede sig meget over alt dette, og læste mange Digte og Brevet til Kongen for mig.
Jeg havde vel mere og vigtigere Ting, at underholde mig med Dem om, men da jeg bør gaae i Seng, eftersom jeg ikke sov forrige Nat, saa vil jeg udsætte det, til en anden Gang.
Godnat derfor, og Gud velsigne Dem! og den venligste Tak til alle Deres, og Dem selv, for den Nyaars-Nat, jeg tilbragte grevelig.

Deres
ganske hengivne K: M: Rahbek.

[På konvolutten:]
Pour
Mademoiselle H. Langberg.