Bakkehussamlingen

Kiæreste Rahbek!

Det er for at bede Dem tilgive mig en lille Frihed ieg har taget mig, at ieg tilskriver Dem disse Par Linier iaften. Det er nemlig denne: at ieg da ieg skulde sætte Flor paa Deres Hat saae at nyt Flor aldeles ikke kunde sidde paa den gamle Hat uden at afstikke alt for slemt, og nu var ieg saa fri at sætte det paa en anden.
De, min bedste Rahbek, som har i // den lange Rakke af Aar vi har kendt hinanden, giort mig saa utallige Foræringer, hvilket ieg skiøndt xxx med Undseelse dog har maattet modtage, fordi de saa kiærlige, gavnmilde Mennesker saa vilde det. De vil ikke bedrøve mig med at vredes over at ieg beder bære denne Hat, som ieg grædende har givet det sørgelige Mærke.
Tak for idag, min bedste Rahbek. Imorgen haaber ieg at see Dem.

Deres hengivne Søster
Christiane Oehlenschläger

[På konvolutten:]
Hr Etatsraad Rahbek
Ridder et etc