Bakkehussamlingen

[u.d.]

Kiere Christiane

Her ligger jeg paa Sengen og skriver i Tusmørke med en daarlig Pen. Altsaa er det jo ikke urimeligt at jeg beder om Forladelse i Forveien; ligesom Frederik Lunn[?]: for sin Væltning saa jeg for min daarlige Skrivt. Herr du lieber Gott hvor jeg var en Stakkel i Formiddags man kunde kiøbt mit Liv for en 1/1000. Jeg brak den pure klare Edder og Galde ud af Livet og drak halvtredie Maskine Theevand. Da jeg nylig troede at have giort Halt og trimlede ud af Sengen for at hente en Vandflaske at skylle min Mund, og mit blik faldt i Speilet, stod jeg ved Gud som slaaet af Lyn. Du veed jeg ligner min Moder, og jeg saa virkelig ud som Dagen førend hun døde. Midlertid sporer jeg dog i Eftermiddag intet til Dødens Komme, skulde jeg døe skal jeg skrive dig det til kiere Pige, jeg vilde ønske du var saa rask dette Øieblik som jeg. Tænk alvorlig og flittig paa hvad Callisen har sagt. Saa er du min gode Tøs[.] God nat min Elskte.

Din
A Øhlenslæger

[På konvolutten:]
Christiane Heger.