Bakkehussamlingen

[Titelblad]

[Illustration af en flyvende person]
Ny Hondepost No. 1.

          Nu ville vi atter strax begynde
          Paa gammel viis her igien at synde
          Vi elske alle Nationer
          Vi hade Feil og skamfere Personer.

                         _____

          Den første Person, som Posten bringer
          Kan flyve, skiøndt han er uden Vinger.
          Han hedder Adolf Engelbert Boye,
          Med slige Folk taer man det ikke saa nøie.

                         _____

          Med fødderne holder han Hellebarden
          Enskiøndt han ei er ansat ved Garden.
          Han pyntet er med Ungerske Støvler
          Men Skarnsfolk kalde ham kun Peer Vrøvler.

                         _____

          At Viisdom han har maa alle sande
          Det mærker man paa hans Skaldepande
          Og for at vise hans attiske Væsen
          Saa har jeg givet ham Briller paa Næsen

                         _____

          Han bringer go Syster nu herefter
          Hvad ikke der gaaer over Musens Kræfter
          I Hondeposten vi nemlig agter
          At skildre Menniskens sære Fagter.

                         _____

          Vi holder os stedse til Personer
          Og sparer ei engang Børn og Koner
          Saasnart kun Viddet kan brillere
          Saa agter vi ikke det mindste mere.

                         _____

          Folk bryder sig ei om Ret i Landet
          De hænger og drukner sig i Vandet.
          Med Snavs bekaste de vil hinanden
          Og hugge sig Dyndet selv i Panden.

                         _____

          Deslige Laster at forestille
          Og selv indøve forsøge vi ville
          I Saturnalier Kløgten øve
          Det ville vi her i Bladet prøve.

                         _____

          Vort Lune sætter vi saa paa Aager
          O maatte det dog – mens Lundbye kaager
          God Syster imellem et Smil aflokke
          Saa ere vi rigtbetalte Kokke.

                         _____

          Vi kalder os Kokke her i vor Vise
          For saavidt vi lave Siælespise
          Gid Maden nu måtte god Søster smage
          Som allerdeiligste Søsterkage.

A. O. -

[Illustration af en kæmpe siddende overfor en mand]
Her staaer Grundtvig i Sløikiol paa en Skammel og holder Forelæsninger for Odin over den nordiske Gudelære.
_____

                          Grundtvig
          Nu reddes du da for den Skam
          Nu kommer du igien til Æren
          Jeg skrevet har en Bog til Pram
          En Udsigt over Asalæren.

                          Odin
          Hvem er den lille Sværg som staaer
          Og vræler som han fik paa R…..
          Paa Hovedet reiser sig hans Haar
          Mig synes jeg skal kiende Stumpen.

                          Grundtvig
          Man før fik liden Mættelse
          Man for din Lære var ei Moden
          Var Sandvigs Oversættelse
          Ei altfor skiøn til Urteboden?

                          Odin
          Ha ha nu kiender jeg dig nok
          Du est den liden Minningstand
          Som var udi min Hedningsflok
          Den eneste rette Christen Mand.

                          Grundtvig
          I Hedenskaber er mit Hiem
          I Hedenskabet har jeg hiemme
          Jeg Guderne vil holde frem
          Den Godhed maa I ikke glemme.
                         .
          Thi Sandsen tabtes for din Lære
          Paa græsk man vilde dig forstaae
          Men Fanden skal mig tordne, slaae
          Jeg viser hvordan det bør være.

                          Odin
          Hvad har du dog i dine Lommer
          De tutte mægtigt fra din Frak

                          Grundtvig
          Den høire mine Skiældsord rommer
          Den venstre Fik min Pølsesnak

                          Odin
          Vær ikke saa til Harme færdig
          Reent ud: jeg kan ei lide dig.

                          Grundtvig
          Saa er du Gud forbande mig
          Ei heller mine Gaver værdig.
                         __
          Nu stryger jeg dig ud af Listen
          Forlader dig med alt dit Slæng.
          Nu gaar jeg hen og bliver Christen
          Farvel Du Blodhund

                          Odin
          Tak, min Dreng.

_____