Bakkehussamlingen

                                    Dansk Sang
                                        i Bern
                                         paa
    Danmarks Konges, Fredrik den Siettes Fødselsdag
                              den 28de Januar 1825.
                              ___________

                  Man ofte i ældgamle Dage
                      Saae Danske at styre fra Havn,
                  Og seile hvorhen dem behage,
                      Til Skræk, eller Glæde og Gavn.
                  Og ofte paa fierneste Strande,
                      At kiæmpe, at bygge og boe;
                  Men derfor ei mindre at sande,
                      At: Danen er Dannemark troe!

                                         #

                  Hiin Skik endnu Sønnerne hædre,
                      Vel ofte i fremmede Land,
                  Dog blive de, som deres Fædre,
                      Tro Kongen og Dannemarks Strand;
                  Thi, hvor og en Danesøn giæster
                      I Syd, eller Vest, eller Øst,
                  Til Hiemmet ham Nordstiernen fæster
                      Og Dankongen boer i hans Bryst.

                                         #

                  Og derfor ei eene derhiemme
                      Idag, i hver Hytte og Slot,
                  Man jublende hører istemme:
                      ”Huld’ Fredrik, vor elskede Drot!”
                  Men selv paa de fierneste Vande
                      Nu vaier vor Vimpel og Flag,
                  Og selv i de fierneste Lande,
                      Foreene sig Danske i dag.

                                         #
//
                  Og hvor og i dag de sig finde,
                      I Syd, eller Øst, eller Vest
                  De alle Dankongen sig minde
                      Med Jubel, som hver det kan best;
                  Og jublende Fredrik til Ære -
                      Den beste blandt Konger paa Jord -
                  De rundtom de Fremmede lære,
                      At: Troskab har hiemme i Nord.

                                         #

                  Vel Fremmede stundom og vise
                      En Troskab mod hiemlige Strand,
                  Dog dette kun halvt er at prise;
                      Thi: elske sit Fædreneland,
                  Det er, som at elske sin Pige,
                      Sligt giør, som naturligt, enhver;
                  Men elske sin Konge tillige:
                      Det mægte vi Danske især.

                                         #

                  Eet Hurrah vi derfor istemme:
                      For hver, som sin Hiemstavn er tr[oe,]
                  For hvert Land, hvor Troskab har hiemme,
                      For Viggos og Winkelrieds Boe!
                  Men trende istemme med Rette
                      Danhierternes jublende Röst:
                  For Dankongen Fredrik den Siette!!!
                      Hvis Billede boer i vort Bryst.

                                                                                  [Afskrift ved:] August Baggesen