u.å.

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Vilhelm Kyhn

Modtager

Angelo Haase

Regest

Vilhelm Kyhn er blevet forarget over en artikel, han har læst i avisen Dannebrog, som handler om kunst og kunstnere. Inspireret af artiklen har han skrevet et vittigt indlæg, som han sender til redaktør Angelo Haase.

Brev

Herr Redacteur Haase!

Da jeg ser saa faa Aviser, saa har jeg først for et Par Dage siden set en modbydelig Artikel i ”Dannebrog” Vel ikke meget modbydeligere end det meste af hvad der fremkommer i dem, naar de tale om Kunst eller Kunstnere. Jeg kunde ikke modstaa Lysten til at gjøre mig lidt lystig over nævnte Artikel og nedskrev xxx Vedlagte, som jeg tænkte kunne passe for Deres Blad. De maa, hvis de finder det brugbart, behandle det, som De vil, forandre; det, da jeg formener, at dette Styverfængeri // fængeri, som nu florerer saa frodigt i Aviserne kunne have godt af at faa et lille Slip.
       Skjønt det ikke er behageligt at navngive sig, er det vel nødvendigt; men jeg antager, at det kun kommer til Deres Kundskab og er Deres med Agtelse ærbødige

Vilh Kyhn

Kommentar

Brevet er vedlagt et manuskript til Kyhns indlæg, som indledes med ordet “Donnerwetter!…”

Personer

Original

02202
02203
02204
02205
02206

Sidst opdateret 22.03.2019