Tilbage til H

Hårlokker

Eksempler på hårlokker i Bakkehusmuseets samlings lidt mere kuriøse afdeling. Den øverste lok stammer antagelig fra Christiane Oehlenschägers hår.

At afskære en persons hår for derefter at gemme det som minde år efter år, var stadig almindeligt i 1800-tallet. Det var ikke kun håret fra børnene eller fra den elskede, som blev gemt i små lokker, også kendte menneskers hår blev brugt som en måde at mindes personen på. En hårlok har den egenskab i forhold til fx portrætter, at der er tale om en fysisk del af den person, man gerne vil mindes. Det er ikke bare en afbildning.
Hårlokkerne blev af og til sendt i breve som et personligt minde, og der findes eksempler på, hvordan håret blev brugt som materiale til flettede armbånd o. lign.

Den unge forelskede Adam Oehlenschläger har beskrevet, hvilken betydning hårlokken fra hans elskede Christiane spillede for ham: “Din Krands! Dine Breve og dit søde deilige Haar er de kjere Hjelpemidler, hvorved jeg nærer min Fantasie. (…) Min Sjel var spændt! Jeg tog dit søde Haar, som aldrig viger fra mit Bryst nogen Dag, som jeg trykker utallige Kys paa om Natten inden jeg falder i Søvn jeg tog det, jeg trykkede det til mit brændende Hjerte og lod det slaae saa mange Slag derimod, som der er Bogstaver i dit Navn.” Se brevet til Christiane her.

u.å [juni 1800]

Adam Oehlenschläger

Christiane Oehlenschläger

Adam Oehlenschläger skriver til Christiane Heger, at han har skrevet til hende adskillige gange, ...

14.8.1808

Kamma Rahbek

Nicoline Hammeleff

Kamma Rahbek sender Nicoline Hammeleff et armbånd lavet af Christianes hår. Til låsen, som er meg...

16.6.1800

Adam Oehlenschläger

Christiane Oehlenschläger

Adam Oehlenschläger skriver til Christiane Heger og kalder hende sin englepige, fordi en engel er...