Louise Hegermann-Lindencrone var datter af godsejeren Johan Frederik Lindencrone og Bolette Marie Harboe, og fra barndommen blev hun opmuntret til at interessere sig for kunst og litteratur. Faren skrev lejlighedsdigte og havde oversat Brødrene Grimms eventyr. Allerede som 15-årig fik Louise Hegermann-Lindencrone udgive sine første digte.
I 1797 giftede hun sig med Johan Hendrik Hegermann-Lindencrone, der senere blev adlet og fik titel af generalløjtnant. Familien Hegermann-Lindencrone boede dels på kastellet, dels i en villa ved Kalkbrænderihavnen i København. I deres hjem blev der holdt salon og forfattere som Adam Oehlenschläger havde deres gang her.
Hegermann-Lindencrones forfatterskab er baseret på tre hovedværker, Eleonora Christina Uhlfeldt (1817), Troubadouren (1820) og novellesamlingen Danske Fortællinger (1825). I Troubadouren behandles kunstnerrollen i et middelalderligt miljø og værket er blandt andet inspireret af Oehlenschlägers Correggio (1811). I alle værkerne fokuserer Hegermann-Lindencrone på kvindernes sociale position og deres muligheder.

Referencer

Busk-Jensen, Lise: Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2003

Sidst opdateret 04.04.2014