Stephan Heger var bror til Kamma Rahbek og blev en del af inderkredsen i Bakkehusets selskabsliv omkring år 1800, hvor han kaldtes ved Bakkehusnavnet “Horatio”. Han debuterede som skuespiller i 1796 i rollen som Figaro i Beaumarchais’ stykke Figaros Bryllup. Han spillede flere roller i opsætninger af blandt andet Ludvig Holbergs stykker, men fik sit store gennembrud i kraft af sin levendegørelse af Oehlenschlägers nye poesi. Han spillede rollerne som Einar Tambeskjælver og Olaf Trygvesøn i Oehlenschlägers Hakon Jarl, Thorvald Vidførle i Palnatoke, Vilhelm i Axel og Valborg, Giulio Romano i Correggio og Ingild i Stærkodder.
Hans skuespilkunst stemte imidlertid ikke overens med tidens herskende teateræstetik, og derfor endte han med at tage sin afsked fra Det kgl. Teater i 1817. Ved siden af skuespillergerningen havde han oversat flere værker fra tysk, blandt andet af A.W. Iffland og Goethe, og efter afskeden fra teatret fortsatte han sin karriere som forfatter, idet han skrev flere pædagogiske eller hygiejniske skrifter.
I 1797 giftede han sig med sin kollega, skuespilleren Eline Schmidt, og sammen fik de ti børn, hvoraf de seks overlevede.
Udover skuespillet var han en ivrig svømmer, og i 1828 var han medstifter af Rysensten badeanstalt.

Referencer

Dansk Biografisk Leksikon, bind 6, København, 1980
Neiiendam, Robert (udg.): Breve fra da. skuespillere, bind 1, 1911, 102–07
Overskou, Th.: Den danske skueplads, bind 3-4, 1860, 62
Werlauff, E.C: Erindringer af mit Liv, København, 1910, 111

Sidst opdateret 13.10.2013