Molbech voksede op i Sorø, hvor faren var lærer ved Sorø Akademi. Som ung læste han Cervantes og Rousseau og blev meget inspireret af begge forfattere. Han nåede aldrig at få afsluttet sin embedseksamen, men blev i stedet ansat som volontør ved Det Kgl. Bibliotek i 1804. Senere avancerede han til amanuensis og første bibliotekar, og han arbejdede for Det Kgl. Bibliotek lige til sin død i 1857. Han udgav samtidig flere skrifter om biblioteksvæsenet.
Ved siden af arbejdedet for biblioteket var han tidsskriftredaktør, forfatter, professor i historie ved Københavns Universitet og fra 1807 blev han medarbejder ved Videnskabernes Selskabs ordbog. Det blev indledningen til mange års videnskabelige studier af modersmål, ældre dansk og danske dialekter.
I december 1812 blev Molbech introduceret for første gang på Bakkehuset af kollegaen E.C. Werlauff. Mødet med Kamma Rahbek gav anledning til et nært venskab og allerede efter Molbechs andet besøg på Bakkehuset indledte de en brevveksling, som varede fra marts 1813 til 1815. På dette tidspunkt var Molbech allerde debuteret som digter med digtsamlingen Vaarblomster og Hedeurter (1810), og han havde forelsket sig i den unge pige Lise Klein.
Molbech foretog en længere rejse i løbet af sommeren 1813, men blev en hyppig gæst på Bakkehuset fra efteråret 1813. I Bakkehussproget blev han kaldt ved navnene “Udgiveren”, fordi han i en periode var skribent og redaktør ved tidsskriftet Athene, “Ulven”, fordi hans sind var stridbart og omkring 1821/1822 fik han navnet “Den ottekantede”, efter en spøgefuld episode i Kamma Rahbeks æskemageri.
Molbech betragtede Kamma Rahbek som en opdragende veninde, der kunne hjælpe ham ud af tungsindighed og eksistentielle kvaler, og dette forhold skinner igennem i deres brevveksling. Molbechs breve er ofte bevidst litterært udformede og har en selvbeskuende og selvbekendende karakter.
Sidst på sommeren 1813 kom det til mindre uoverensstemmelser mellem Molbech og Kamma, og det udviklede sig til en større krise for dem omkring januar 1814, da Molbech blev forelsket i Kammas veninde og genbo Johanne Langberg, hvem Molbech havde truffet i Bakkehuset.
Korrespondancen mellem Molbech og Kamma gled langsomt ud og deres forhold blev mindre nært i løbet af 1815. Molbech forlovede sig med Hanne Langberg i 1819 og de blev gift året efter.

Referencer

Dreyer, Kirsten: Kamma Rahbeks brevveksling med Chr. Molbech, bind 1, København, 1993, 9-27
Dansk Biografisk Leksikon, bind 9, København, 1981, s. 609-612
Jensen, Anne E.: Kamma Rahbek 1775-1829, København, 1975, 58-75

Sidst opdateret 19.12.2016