Tilbage til P

Christen Pram

Den dansk-norske forfatter og embedsmand Christen Henriksen Pram er i slutningen af 1700-tallet en aktiv meningsdanner, der som tidsskriftredaktør er talerør for mange af oplysningstidens nye ideer og strømninger. Han tilhører den gruppe af veluddannede, borgerlige mænd, som også Knud Lyne Rahbek er en del af, som er med til at sætte tidens politiske dagsorden.
Pram fødes i Norge som søn af en dansk mor og norsk far. Da han er 8 år gammel flytter familien til Danmark, hvor faderen får præsteembede.
Barndomshjemmet bliver samlingssted for mange af de toneangivende nordmænd, der var bosiddende i Danmark, og Prams norske patriotiske sindelag cementeres således i barndomsårene. Senere bliver han aktiv i klubben Norske Selskab, som stiftede 1772.
Pram studerer jura og litteratur, men afslutter aldrig studierne. Han ernærer sig som huslærer og får senere ved hjælp af gode kontakter en stilling ved økonomi- og kommercekollegiet under finansminister, Grev Ernst Schimmelmann, en stilling som han senere avancerer i.
Han gifter sig med Maria Erichsen (1754-1819), men ægteskabet bliver aldrig udpræget lykkeligt. Den unge frue tilbedes af flere af Prams ungdomsvenner, deriblandt den flamboyante forfatter Jens Baggesen, der omtaler hende som sin muse Seline.
Prams forfatterskab kommer til at følge flere spor: Dels et socialøkonomisk, dels et skønlitterært og digterisk spor og dels et politisk spor med essays og artikler.
I det rimede epos Stærkodder, som skal blive det mest kendte værk af Pram i samtiden, smelter det politiske og det digteriske sammen: Sagnstof fra Saxo skaber en episk ramme om en norsk national agenda, hvor den unge norske helt Stærkodder frelser danskerne fra Sachserne.
Som medgrundlægger af og redaktør på Tidsskriftet Minerva i perioden 1785-1793, bliver Christen Pram for alvor toneangivende på oplysningstidens politiske scene. Sammen med vennen "Knud Lyhne Rahbek skaber han et almenkulturelt og samfundsengageret tidsskift, der efterhånden opbygger en stor læserskare og i væsentlig grad bidrager til at skabe den frisindede opinion i slutningen af 1700-tallet.
Både Pram og Rahbek er oplysningsmænd og brænder for mange af tidens frihedsidealer, men hvor Rahbek egentlig havde forestillet sig et rent æstetisk tidsskrift med fokus på litteratur og teater, får Pram således gennemtrumfet, at stoffet bliver bredere og mere politisk. Blandt andet bringer han I den månedlige klumme ”Historien” nyheder af storpolitisk karakter.
Prosafortællingen John Thral. Bidrag til Frihedens Historie som Pram skriver til udgivelse i Minerva i 1787 er et skarpt indlæg i den verserende debat om stavnsbåndet og landboreformer.
Prams store sociale indignation og fokus på frihed og ytringsfrihed bringer ham gentagne gange på kant med myndighederne, der blandt andet ønsker ham frataget retten til at dække nyheder om ”Den Franske Revolution,” og i 1793 forlader han redaktionen.
Pram kæmper hele sit voksenliv med dårlig økonomi og gæld. Først i 1819, da udnævnes han til det vellønnede embede som toldforvalter på St. Thomas, er der udsigt til stabilitet i den henseende.
Det er til den storslåede afskedsfest, omgangskredsen afholder for Pram inden afrejsen, at vennen Grundtvig skriver sangen Langt højere bjerge.
Desværre tåler Pram ikke det vestindiske klima og dør efter få år i 1821.
Knud Lyne Rahbek udgav i årene 1824 til 1829 Christen Prams udvalgte digteriske Arbeider i 6 bind.

Referencer

Dansk Biografisk Leksikon, bind 11, København, 1982
Christensen, Rikke: Kendt og ukendt, Frederiksberg, 2010

Sidst opdateret 08.12.2018

_mg_9868_mg_9868_mg_9868_mg_9868

Christen Pram

Christen Henriksen Pram 1756-1821 Dansk forfatter, tidsskriftredaktør, embedsmand
Omtalt i2 breve