N.S.F. Grundtvig blev teologisk kandidat i 1803, og 1802-1803 fulgte han sammen med blandt andre Adam Oehlenschläger Henrich Steffens’ forelæsninger på Elers Kollegium i København.
I årene 1805-1808 boede Grundtvig som huslærer på herregården Egelykke på Langeland, og i samme periode var han i kontakt med K.L. Rahbek. Han fik trykt fem afhandlinger i Rahbeks månedsskrift Ny Minerva: “Lidet om Sangene i Edda” (sep., 1806), “Om Videnskabelighed og dens Fremme” (marts, 1807), “Asalæren” (maj, 1807), “Om Schiller og Bruden fra Messing” (juni, 1807) og “Om Oehlenschlägers Baldur hin Gode” (dec., 1807). I 1808 flyttede Grundtvig tilbage til København, og det litterære samarbejde mellem han og Rahbek fortsatte. Samtidig indledte han et nært venskab med forfatterne Chr. Molbech og Povl Dons, der kom i kredsen på Bakkehuset. Rahbek fik udgivet Grundtvigs “Mindekvad over Søhelten Villemoes” i samlingen Mindesange i 1810 og året efter udkom Grundtvigs første salme, “De hellige Trekonger” (senere bearbejdet og kendt under titlen “Dejlig er den Himmel blaa”), i Rahbeks tidsskrift Sandsigeren.
Grundtvig brevvekslede lidt med Kamma Rahbek omkring 1816.

Referencer

Dansk Biografisk Leksikon, bind 5, København, 1980
Jensen, Anne E.: Rahbek og de danske digtere, København, 1960, 69-71

Sidst opdateret 04.07.2013