Bakkehussamlingen

Bakkehuset d. 10 Dec:
[tilføjet med anden håndskrift:1812]

Kiære Hanne!

Jeg kan dog ikke sende Dem Rahbeks Brev til Pavels, uden – hvor knap end Tiden er – at ledsage det med et Par Ord, der vel ikke blive, som de burde være, men hvis Mening, De dog vil erkiende at være saa god, at Erindringen deraf ikke vil lade være Dem være en uvelkommen Ledsager paa Reisen til Norge.
Det er mig virkelig en vigtig Begivenhed, at skulle – og var det kun for en Tid – miste Dem, men jeg har lært at skikke mig i Alting, og jeg klager aldrig uden over Bagatellerier, som jeg maae tilstaae, jeg ikke ganske er Herre over.
De reiser altsaa, og mine bedste Ønsker ledsager Dem paa denne, som paa Deres hele Livs Reise, saa længe jeg formaaer at ønske Noget, og min Trøst er ikke alleeneste den, at jeg veed De ikke glemmer mig, men at De er den De er, og saaledes som // De er, hvilket giør, at jeg aldrig kan eller skal glemme Dem.
Naar De lader mig vide, hvor jeg skal adressere mine Breve, skal jeg ikke undlade at skrive Dem til, og melde Dem Alt, hvad der kan interessere Dem.
Gud velsigne og bevare Dem, det er det eneste, og Bedste, jeg forresten har at sige Dem.

Deres stedse hengivne,
K:M: Rahbek.

Jeg maae dog ikke forglemme at sige Dem at Veith i Aftes drak et Glas Ratafia for et Glas Rødviin; dette opdagede jeg først efterat han var gaaet.