Bakkehussamlingen

[tilføjet med anden håndskrift: 1814]

Kiæreste Hanne!

Jeg maae dog lade Dig vide, at jeg ikke er i Bredgaden; men her i min Stue, hvorfra jeg, naar Rahbek i Eftermiddag har drukket Thee og skal til Byen, let kan hoppe, over alt Snavset, over til mit stakkels Grevebarn. Da jeg i Aftes slet ikke befandt mig vel, og desuden var lidt uroelig over Dit uventede Ildebefindende: afgiorde jeg med Rahbek, at jeg det var klogere at være her, hvor jeg dog kan være til noget Gavn, end kiede mig en heel Dag i Byen. Du og Marie ville altsaa – med Guds Hielp – faae Eders Fornøielse af at see alle 3 Doctores paa eengang i din Stue; thi Du maae sige Marie, at jeg kommer med, skiøndt hun kun har inviteret Squiren. Fra Mynster, som jeg kiørte hiem i Dag, skal jeg hilse Dig meget, og siige at han længes efter at see Dig sidde dernede i Kirken. Jeg vil- // de havt en Prædiken fra i Dag med for at læse den for mig; men jeg kunde ikke faae den for Øieblikket. – Havde min Hyrekudsk med sin nye Vogn villet kiøre op igiennem Alleen, saa var jeg lige fra Kirken kommet til Dig; men da jeg maatte holde oppe ved Windersleffs, saa var det mig for lang en Tour i den Skylregn det netop dengang var.
Gid jeg nu maae finde Dig bedre i Aften, og – hvad jeg er vis paa i Forveien – glad ved, at jeg heller vil være ved Dig, end hos de Glade i Kiøbenhavn. Gid jeg maatte kunde sprede enhver Sky paa Din Himmel, og meddeele Dig noget af min egen Styrke til at bære alle Livets Møisommeligheder, baade de store og de smaa, der ofte kieder og trætte allermeest, men som dog et fornuftigt Menneske bør kunne finde sig i.
Gud velsigne Dig, Du gode, Elskværdige! og befind Dig vel til vi sees, som jeg haaber bliver om 1½ Time eller maaskee før. Hils den snorrige og velsignede Marie, // der ofte henriver mig ved sin elskværdige Omhyggelighed for Dig; og som ogsaa rører mig ved al hendes Godhed imod mig.

Din
hengivne K:M:R:

i rasende Styrt.

[På konvolutten:]
Jomfru Hanne Langberg.