Bakkehussamlingen

Den 28^de Febr:

Kiæreste Rasmine!

Dersom mine Ønsker for Dem i dette Deres nysbegyndte nye Aar ikke vare bedre, end Æsken og Blomsten der ledsage dem: saa maatte jeg skamme mig i mit Hjerte; men da jeg veed, at det i dette staaer godt til, saa vil jeg uden Frygt sende Dem de kludderagtige Foræringer, og beder Dem ansee Æsken, som en Gave af Deres Ven og Frænde: Dohlert og Blomsten som et Offer fra en af de ringeste Gustangser, der dog havde god Villie nok, til, at offre sin Skiærv til ”Blomster-Breddens Dronning”.
Men lad mig nu sige Dem, at det er smukt af Dem, at De har skaffet dette smukke Veir til Deres // Fødselsdag og til den kiære Gustas møenske Reise. Ak det skiønne Møen! Er det ikke saaledes man skal kalde det, naar man ikke vil frakiændes Sands for Naturens Skiønhed? Men i Fortroelighed tilstaaer jeg Dem, at jeg vilde ønske den søde, venlige, kiærlige Rikke var Præstekone et andet Sted i Verden, end netop paa Møen, da Tilbøieligheden til at komme der virkelig ikke existerer i mig, uagtet Rikke er der, og Lund er der. Jeg har det omvendt end andre gamle Mennesker, der troe, at intet er saa skiønt og rart, som det de have beundret i Deres Ungdom. Men jeg siger som Sir Walter:
With the scenes of my youth, can its rapture return
Can I live the dear life of delusion again?
Jeg tvivler ingenlunde paa, at jeg nu vilde see Møen med ganske andre Øine end jeg saae det i min Ungdom. Om dengang kunde jeg vist nok sige:
The streams were of silver of diamond the dew
The land was an Eden, for fancy was new.
Men nu siger jeg:
they were days of delusion, and cannot return.

Tilgiv mig disse ufrivillige Betragtninger og vær hjertelig lykønsket og hjertelig hilset paa denne soelklare, skiønne Dag, hvor Soelen næsten blænder mine Øine ligesaameget, som Røgen igaar blindede dem. Vil De sige den venlige Gusta, at hun ikke maae blive vred, fordi jeg i min ynkelige Tilstand igaar glemte at takke hende hjertelig for al hendes nydelige Bistand i det gamle Aar, og for Løftet om Krandsen til min Prindsesse i det nye Aar. Vil De fremdeles sige hende, at jeg havde en stor Fristelse til at sende hende August B. Brev, for at hun deraf skulde // see, hvor fornøieligt det er at faae Noget med Pakke-Posten, og hvor rimeligt det altsaa er, at jeg heller vil sende hende den hende tiltænkte Fødselsdags Æske med P: Møllers c: den lollandske Post, end styrte den færdig idag, for at hun kan tage den med imorgen. Egentlig vil jeg dog tilstaae, at min Udsættelses Tilbøielighed kommer deraf, at jeg vil have en nye Form at giøre hendes Æske over. Deres dohlertske er kun, end interims eller provisorisk – som Paale siger – Æske, og jeg vil have mig det forbeholdt, at giøre en ordentlig Filet-Æske til Dem.

Deres
hengivne K:M: Rahbek.

Rahbek hilser Dem hjerteligt paa denne Dag, og jeg beder Dem undskylde mit jammerlige Brev dermed, at jeg ikke har sovet inat.