Eksempel på Kamma Rahbeks æskekunst.

Ordet “æskemageri” knytter sig til det lille, private æskeværksted, Kamma Rahbek etablerede i sin dagligstue på Bakkehuset. Hun udfærdigede mellem 1000 og 1500 æsker igennem hele sit liv og tog sig aldrig betalt for æskerne, men skænkede dem væk til venner og bekendte. Æskerne blev fremstillet af pap og papir fra ungdommen til hendes død i 1829. Hun lærte at lave æsker af sin far, Hans Heger. Særligt hendes tidlige æsker virker til at have haft et praktisk og brugsorienteret formål. De tidlige æsker var store, solide, ofte lakerede æsker – nogle firkantede, andre spidsovale, som kunne bruges til opbevaring af alt fra hatte og handsker til bøger, briller, kortspil og sytøj. Med årene forfinedes æskerne og Kamma Rahbeks sene æsker må derfor betragtes som små kunstværker eller pyntegenstande fremfor deciderede brugsgenstande. De mest raffinerede æsker blev udfærdiget i perioden 1818-28, hvilket også var hendes mest produktive periode. Fra 1825 til 1828 etablerede hun en lille malerskole i Bakkehuset under navnene ”Academiet” eller ”Kunst Commerzen”, hvor landskabsmaleren Heinrich Buntzen underviste. I malerskolen deltog forfatteren J.M. Thiele, Kammas niece Ophelia Drewsen, skuespilleren Carl Winsløw samt de tre “blomsterpiger”: Erasmine, Augusta og Rikke Petersen. Efterhånden blev den kunstneriske kreds udvidet med landskabsmaleren J.M. Calmeyer, arkitekten Hans Chr. Hansen, miniaturemaleren J.L. Camradt og hans elev, blomstermaleren Christine Marie Løvmand.
I 1826 besøgte den internationalt berømte kunstner J.C. Dahl malerskolen, og han skænkede i den sammenhæng to malerier af norske landskaber til Kamma Rahbek. Dahl tegnede også et portræt af Kamma Rahbeks ægtefælle Knud Lyne Rahbek. Både landskabsbillederne og portrættet af K.L. Rahbek findes i dag i Bakkehuset.

Kamma Rahbeks æsker fremstod særligt raffinerede pga. de malede gouacher i æskernes låg, de små kviksølvspejle, som blev indlagt i æskernes bunde, og de fine papirvarer, som hun begyndte at importere fra Kiel og Hamborg. Miniaturemaleriernes motiver kunne være fantasilandskaber, blomsterkranse, mytologiske scener eller blomsteropsatser, som hun eller de andre deltagere i malerskolen enten tegnede i frihånd eller efter forlæg. Indimellem anvendte de også kobberstik, som de farvelagde.
Når hun forærede æskerne væk, fulgtes de gerne af en lille personlig gave i form af et brev, en bog, en hårlok (læs mere om brugen af hårlokker under emneordet hårlokker i breve) eller en tørret blomst. Valget af motiv til den enkelte æske kunne endda være udvalgt specifikt med henblik på modtagerens personlighed eller oplevelser. Ud over æsker fremstillede Kamma Rahbek også pennefuteraler, brilleetuier og lignende af pap.

Litteratur:
Dumreicher, Carl og Dall, Birgitte: “Kamma Rahbeks æsker”, i: Frederiksberg igennem Tiderne, nr. 2, 1954
Linvald, Steffen: Æskekunst. Kamma Rahbek og hendes samtid, 1966
Nørballe, Inge og Braams Valore, Peter: Kamma Rahbeks æsker, Frederiksberg, 2000