Bakkehussamlingen

Onsdag Aften i Regn og Mørke.

Kiære Thiele!

Det er sandelig ikke uden Undseelse, at jeg benytter mig af Deres elskværdige Velvillie; men da baade den gode Just, og Anthon have protegeert mig i Hamburg, saa synes mig dog, at jeg ogsaa kan tage imod lidt Protection af min c: Just’s Broder Wilhelm. Jeg sender Dem altsaa hermed en lille Pakke og et Brev, som De er saa god at aflevere i den campiske Boghandling i Neunburg strax ved Börsenhalle, og jeg beder Dem indskiærpe Vedkommende, at behandle Pakken forsigtig, da jeg, for at den ikke skulde blive Dem for stor, blot har indsvøbt den i Papir.
Dernæst sender jeg Dem en gammel Strømpe med Begiæring til Herr Blanck /: han boer paa Gänsemarkt N ^o 101, og Sønnen veed bedst Besked med mine Strømpe-Theorier :/ at det endelig maae blive af samme Slags og, ifald dette ikke kan accorderes, det i det Mindste ikke maae blive af dem der er meget korte og smalle i Foden; thi dermed kan jeg, der gaaer med tykke Jydestrømper underneden, ikke være tjent. Strømperne koster 8 Specier Dusinet, altsaa følger hermed 4 Sp: til ½ Dusin.//
Den 3 ^die Commission jeg omtalte, har jeg givet Nielsen /:Rahb[ek] har bedet mig sige Dem, at det fornøier ham, at De og N: skal reise sammen, og at han vil have dem giensidigt anbefalet til hinanden :/ og tilligemed en anden Commission, det haster lidt med; og saaledes har jeg da fordeelet 4 Commissioner paa to Personer.
Mine bedste Ønsker vil følge Dem paa Deres interessante Rhin-Reise og alle min Ungdoms Drømme ville derved vaagne paa ny, hvergang jeg i Tankerne deele Deres glæderige Nydelser. Med Deres Beskaffenhed kan en saadan Reise, næst Guds Hiælp, umuelig andet end blive rig paa Glæder.

Torsdag Morgen.

Længer kom jeg ikke med mit Smøreri i aftes, og da mit Bud nu allerede staaer og haster, kan jeg kun i styrtende Fart tilføie et Levvel fra Rahbek og mig selv, hvilket kommer fra vort inderste Hierte. De vil ikke glemme os, men engang imellem i Tankerne høre af Rahbek’s Mund: Hvad godt Nyt? eller, hvad ondt Nyt da? Og saa vil De engang imellem tænke paa Pap Liim og Klister c: paa min Ringhed. Men beed endelig Deres Broder Hans, at han giver os lidt Efterretning om Dem engang imellem! Og dermed Gud befalet og levvel!