Thiele startede sin karriere som volontør på Det Kongelige Bibliotek i 1817 og samme år debuterede han med værkerne Sonnet-Calender, Bjergmandsdalen og Prøver af danske Folkesagn. Thiele var meget optaget af brødrene Grimms indsamling af tyske folkesagn, samt den nye danske romantik, og hans arbejde med danske folkesagn blev hurtigt omsat til udgivelsen Danske Folkesagn bind I-IV (1819-23). Hans måde at indsamle folkesagn på var tro mod kildernes fortællestil, hvilket dannede inspiration for 1800-tallets senere folkemindesamlere som Svend Grundtvig og Evald Tang Kristensen.
Efter en længere rejse til Tyskland og Italien i 1819 genoptog Thiele sin digteriske kurs og han skrev de dramatiske stykker Pillegrimen (1820) og Kynast (1821). En hovedkulds forelskelse i og forlovelse med den unge Ida Holten endte brat, da Ida døde i december 1820. Herefter søgte Thiele et landligt opholdssted, og i årene 1821-22 boede han i Bakkehuset, hvor han lejede en fire-værelses lejlighed på 1. sal, som han delte først med vennen Christian Møhl, siden med vennen Christian Holten. Foruden Thiele, Holten og Møhl havde Rahbeks andre lejere i samme periode. I sydfløjen boede Fru Colbiørnsen med sine døtre og i værelserne under Thieles lejlighed boede kapelmusiker Andersen med sin hustru, som var skuespillerinde. Da Fru Colbiørnsen flyttede fra Bakkehuset, overtog Thiele i vinteren 1822-23 hendes lejlighed i hovedfløjen.

Thiele og Chr. Møhl fik Bakkehusnavnet “Aftenbakkerne” af K.L. Rahbek. Ifølge Thiele kom navnet af, at Rahbek fik den vane altid at stille sig under deres vinduer om aftenen og synge “Aftenbakke! flyv, flyv!”, når han ville indbyde dem til te eller aftensmad. I Bakkehusets kreds mødte Thiele foruden husets øvrige lejere mange af husets gæster, blandt andet blomsterpigerne og grækeren Conrad Lunzi.
Af Thieles Erindringer fra Bakkehuset fremgår det, at han først og fremmest blev en god ven af Kamma Rahbek, og at de sad i Bakkehusets hjørnestue og fremstillede æsker sammen. Thiele havde i sin ungdom arbejdet i et bogbinderværksted, hvor han udførte forskellige arbejder i pap, og han var derved blevet en dygtig æskemager. Kamma rådførte sig med ham om pap- og æskearbejdet i breve, og Thieles dygtighed indenfor æskemageriet gjorde, at der opstod en venskabelig konkurrencestemning mellem dem. I den forbindelse gav Kamma ham endnu et Bakkehusnavn, navnet “Jensen”, hvilket var inspireret af en aktuel avisfejde i København mellem to professionelle æskefabrikanter. Den unge fabrikant hed Jensen, den ældre Wunderlich, og Kamma kaldte herefter Thiele for Jensen, mens hun selv tog navnet Wunderlich. “Jensen” blev senere til “Staal-Jensen”, fordi Thiele altid bar sit ur i en stålkæde om halsen.
En kort periode overtog Thiele redaktionen af Rahbeks tidsskrift Tilskueren, mens Knud Lyne i juni måned 1822 opholdt sig i Hamborg.
Thiele tog i 1823 på en kongestøttet studierejse til Rom, hvor han blev en del af kunstnerkredsen omkring Bertel Thorvaldsen. Da Thiele vendte hjem til Danmark blev han i 1825 ansat som sekretær og bibliotekar ved Kunstakademiet, og i 1828 blev han udnævnt til professor samme sted. Umiddelbart efter giftede han sig med Ida Holtens søster, Sophie. Med støtte fra svigerfaren kunne Thiele nu påbegynde sit store værk om Thorvaldsen – Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker – der udkom i årene 1831-50.
I 1835 blev han udnævnt til inspektør for den genoprettede kobberstiksamling på Det Kongelige Bibliotek, og senere blev han bibliotekar ved Det kgl. håndbibliotek.
Efter Thorvaldsens død skrev og udgav Thiele sit andet hovedværk; Thorvaldsens Biographi bind I-IV.

Referencer

Dansk Biografisk Leksikon, bind 14, København, 1983
Thiele, Just Mathias: Erindringer fra Bakkehuset, København, 1869
Hans Ellekilde: Thieles Folkesagn.
Særtryk af indlæg i Festskrift til Vilhelm Andersen. 1934. 22 s.
Carl Dumreicher: Thiele og Thorvaldsen. Særtryk af “Tilskueren”. Kbh. 1913.

Sidst opdateret 08.06.2016