Bakkehussamlingen

Løverdag Aften d. 6 ^te Novemb [1819]

Uagtet jeg er træt efter at have skrevet et langt Brev til Molbech, maa jeg dog sige Dig et Par Ord, at det gjør mig meget ondt, Din Hat ikke er bleven smuk; hvilket i Sandhed ikke er min Skyld; thi jeg bad hende meget om baade at gjøre den smuk, og at give Dig af mit Fløies. Jeg var hos hende idag, og lod hende tilstaae at hun havde misforstaaet mig. Hun var villig til at sye en anden Hat; men forlangte 2 Rbd mere, naar den skulde være af overskaaren Fløies. Jeg finder denne Priis uforskammet, og har ogsaa sagt hende det; hun giver til Undskyldning, at alting er dyrere i Aar end i Fjor, hvilket dog ikke er Tilfældet. Den første Gang jeg talte med hende, bad jeg hende, at sige mig, hvad Din Hat skulde koste, og at vise mig hendes Fjæder; men ingen af Delene kunde hun. Jeg har imidlertid idag søgt to ordentlige Fjædre ud til Dig, istedet for de stygge, hun havde givet Dig. Ønsker Du ikke, at jeg skal bytte de andre om hos Thierry imod faa gode? Dersom Du vil være saa god at lade mig vide Din Bestemmelse angaaende disse og Hatten, skal jeg paa ny gjøre mit Bedste og selv udsøge Fløielet. Siig mig tillige, om Du ønsker nogen Forandring paa Façon’en. Gid Du aldrig var gaaet til denne Modehandlerske! alt hendes Pynt synes mig smagløst og dyrt. Vil Du jeg skal gjøre Forsøg paa at faae Dine Penge tilbage, saa vil jeg det gjerne.
Gjør mig for alting endeligen ingen Undskyldninger for den ubetydelige Tjeneste, jeg viser Dig; jeg behøver // vist ikke at forsikkre Dig, at jeg med Glæde ikke blot gjør denne; men enhver, som det staaer i min Magt at bevise Dig, saalænge jeg lever.
Tusind Tak for Molbechs Brev. Jeg var idag saa lykkelig at blive glædet med et Brev fra Paris, der sagde mig, at han følte sig vel og mere tilfreds. Gud give, at dog en mildere Fremtid maatte kunde fjerne den Tungsindighed, som en hidindtil tung og ublid Skjæbne har bevirket!
Jeg har i denne Tid med Bekymring tænkt paa den gode Rahbek; hils ham meget fra hans Grevebarn, og vær selv hilset med inderlig Kjærlighed og Hengivenhed fra

Din Hanne.

E.Sk. Skjøndt jeg næsten ikke for Søvn kan skrive et Bogstav mere, maa jeg dog endnu bede Dig at Du snart vil skrive til Molbech. Kanskee Du er saa god at skrive til Løverdag? Jeg skal sende Dig hans Adresse. God Nat! Jeg tør neppe sige Dig at jeg har skrevet dette Brev med Een af Dine Penne.