No. 366 af 543
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Adam Oehlenschläger 1.11.1846 Marie Louise Oehlenschläger [+]

Modtagersted

Bergen (Norge)

Original
Dokumentindhold

Adam Oehlenschläger fortæller datteren Marie, at svigerdatteren Franciska har det godt, efter at hun har aborteret, men de har alle affundet sig med himlens vilje. Amleth får snart premiere, selv om der har været problemer med skuespilleren N.P. Nielsen. Oehlenschläger har været til taffel hos Christian VIII på Sorgenfri Slot og siden til fest i Roskilde. I dag skifter han tjenestefolk. Hans samlede værker udkommer snart, og så vil han sende Marie en smuk indbundet udgave af digterværkerne. Der har været et par nyheder på teatret, og H.C. Andersen er lige kommet hjem fra Italien.


d: 1 Nov. 1846.

Min søde Maria!

Nu har jeg atter tiet noget længer end jeg burde; men det var, fordi jeg intet havde at skrive om. Nu har jeg noget, men det er desværre ikke glædeligt. Den kiære Francisca befinder sig, Gud skee lov, selv frisk og vel – men – uagtet al senere Forsigtighed, har hun tredie Gang havt det samme Uheld, og den lille Sønnesøn, som det tegnede til, jeg skulde faae – blev der ikke noget af! Hvad skal man sige! Man maa haabe paa Fremtiden, og trøste sig med de Historier, der fortæller, om Koner, der ere farede flere gange ilde, og dog have bragt en 6,7 Børn siden til verden (det vil sige: efter hinanden) – Du maa ikke dadle mig, fordi jeg spøger; jeg har været meget bedrøvet over de kiære Børns Uheld og over mit eget – men nu have vi alle igien med Taalmod fundet os i Himlens Villie, og derfor maa Du heller ikke tage dig det for nær. Der falde saamange Frugtblade ned af Træerne om Foraaret; men i de nedfaldne blotte Blade finde vi dog ikke det Tab, som om de alt vare blevne til Frugt. //
Nu maae den gode Francisca styrke sig ved Ro og Pleie, og saa ville vi, med kiække Hierter, haabe paa en bedre Fremtid.
Om Amleth har jeg gode Tidender at bringe dig; den staaer nu for Tour til at spilles. Nielsen giorde vel de sædvanlige Knuder. Regisseur Schneider kom og fortalte mig, at han havde ønsket sig fritaget fra Fengos Rolle, at de sexfodede Jamber vare ham altfor vanskelige at læse. Men da jeg havde skrevet ham et venligt Brev til, svarede han, at han ikke begreb, hvordan S. saaledes havde kunnet misforstaae ham; han ville ansee det for en Plet paa sin Ære, at afslaae en Rolle i et Stykke af Oehl: men rigtignok meente han at Fengos Væsen vilde blive ham meget vanskeligt at fremstille, og T[?] at læse. Saaledes have vi ham da paa Gled. Fru Heiberg har med Fornøielse paataget sig den gamle Gydas Rolle; Rung sætter Musikken, og saaledes tænker jeg ”det gaaer nok godt.” (Ikke som jeg med Ulveminer sagde det til Jødedrengene, men oprigtigt haabende).
Da jeg længe ikke havde været hos Kongens, begyndte jeg at // frygte for allernaadigst Misfornøielse; men da jeg, med mit Been, der endnu ikke var kommet rigtigt til sine gamle Kræfter, ikke kunde taale (og heller ikke aandeligt udholde) at staae timeviis i Forgemakket for – maaskee at maatte gaae bort uden Audients, tilbød Adler sig at skaffe mig en saadan paa Sorgenfri, for at fri mig for denne Sorg. Jeg var der altsaa, og blev tilsagt af Majesteten selv til et stort Taffel. Dronningen var meget venlig; skiøndt jeg lidt befippet, fordi jeg ikke havde bragt dig til hende efter Ønske. Men jeg skildrede hende Børnenes Kiighoste saa [?]ende, at hun reent glemte Misfornøielsen over din moderlige Omhu.
Siden engang tog jeg mod Adlers Indbydelse at reise med ham, William og Otto Hedemann til Roeskilde, for at være tilstæde ved den Fest, som Du udførligt finder beskrevet i Berlingeren. Vi spiste sammen i Prindsen. Maglekilde er ganske ypperlig. Jeg troer ikke, der findes nogen bedre nogetsteds; ikke engang i Norge.
Falsens ere komne til Byen, i den Anledning var der hos Adlers et stort Middagsmaaltid. Uagtet min Garcons-//Indretning kommer jeg dog til at love dem en Middag hos mig, da jeg i Sommer hos dem nød saamegen Giestfrihed; men jeg maa først see at faae den ny Orden i Gang i Huset her. Idag skifter jeg Tienestefolk (paa Henrik nær) Mad: Hammel kommer og boer i Spisestuen, som jeg mister derved. Begge Trinerne forlader mig. Jeg kunde ikke synge den gamle Vise om dem: ”Er Trine kun min, jeg et Indien eier.” gid nu Oeconomien maa bedre hamle op med Mad: Hammel. Til min Fødselsdag vil jeg ingen Fremmede bede; jeg gaaer ud paa Fasangaarden, hvor min Maria var hos mig, hvor jeg legede med ”Kæmperne fra Steen og hvor Adam kaldte paa Rotten at bite Beddefader,” naar han var uartig (det vil sige Adam) Ja Du forstaae mig ikke endnu – det vil sige Adam Gottlob – Ja Du forstaaer mig ikke endnu – det vil sige Adam Gotlob Oehlenschläger – Du forstaaer mig ikke endnu . Det vil sige Adam Gottlob Oehlenschläger Konow! Nu forstaaer Du mig. Kys dem alle nogle Gange fra Bedstefader! og beed dem ride til mig ofte i Vinter paa Træhesten. //
I Anledning af Fødselsdagen maa jeg kiærligst bede dig undskylde, at Du paa din ikke fik, hvad jeg lovede bestemt dig. For det første et smukt Exemplar af mine Melodier. Men det kom sig af, at Afskriveren endnu ikke var kommen hiem, min kiære Ven Christian Wulff, der har skrevet de første. Nu kom han i gaar, og min første Bøn til ham, var om en saadan Afskrift, som han gierne vilde.
Mine samlede Skrifters Udgivelse nærmer sig ogsaa nu Fuldendelsen; og saa skal jeg sende dig et heelt indbunden Expl af alle Digterværkerne. Tragoedierne (sidste Udgave) har Du jo. Send mig engang saa ved Leilighed de Dele af Digterværkerne tilbage, som Du alt har faaet; thi ellers bliver det et defect Excemplar for os begge.
Saasnart Amleth er trykt, og en smuk Udgave af Hrolf Krake, skal jeg ogsaa sende dig dem.
Her er i denne Tid en Ungdomsven af mig, Christiani, Du kiender ham nok (: Hofpræstens Søn, Advocat og Syndicus i Hanover, det er et meget poetisk Menneske, og det fornøier mig meget at omgaaes med [ham.] // Han kan ogsaa sympathisere med mig, fra en tidligere Alders Erindringer.
Mit Decanat ophører til Nytaar; men Rector Magnificus bliver jeg omtrent til min Fødselsdag. Saa kan jeg kiøre i [?] med Topper, som salig Mortley.
Af Nyheder paa Theatret have vi havt et Par. Intrigerne en Studenterspas bliver meget beklappet – af Studenterne. Derimod piber de et Stykke ud: Memoiselle Normand; hvor de stakkels Piber havde meget at tage Vare, da de baade maatte besørge Klapninger og Pibninger, for at Farcen kunde vare sine 5 Minutter ud, til Gongongen kom. Saaledes befordre vi Smagen.
Om Andersen, som er kommen hiem fra Italien, hvor han nær var bleven gal af Hede, skal jeg næste gang fortælle Dig; og meddele Dig nogle af de mange Anecdoter hvormed han nu sender om Krig og torterer sine Venner og Velyndere. Men – ”nu haver jeg ikke mere Papir”.
Hils Konow kiærligst, og tak ham for hans venlige Brev! ”Kæmperne paa Steen. Herr Have[?], Her Damsen og hans Exellence Grev von Holck beder jeg at melde mig kiærligst Salutemhilsen. Fra din dig inderligt elskende Fader

A Oehlenschläger

Arkivplacering
Arkiv 1. Oehlenschläger, Adam [?]
Emneord
Bakkehussproget
Personer
H.C. Andersen · Johanne Luise Heiberg · William Oehlenschläger
Sidst opdateret 30.09.2015 Print