Bakkehussamlingen

Kjøbenhavn d 26 Mai 1846

Kjære Ven.

Tak for Deres sidste Brev, som gjorde os her samme Fornøielse som de foregaaende. Det glæder os hjerteligt, at det overalt gaaer Dem saa godt, og at De overalt finder en saa levende Anerkjendelse. Jeg har at glæde mig til en Reise i Sommer, men som ikke bliver af det store Omfang som Deres. Jeg reiser nemlig i Selskab med Forchhammer til Naturforskerforsamlingen i Southhampton, og lægger Veien over Paris og London. I hver af disse Stæder ville vi opholde os 3 Uger. Men jeg gjemmer det bedste tilsidst. Da Forchhammer tager sin Kone med, kan jeg ogsaa medtage Mathilde, som De let gjetter glæder sig usigeligt dertil, og vil have stor Nytte af Reisen. Jeg behøver vel ikke sige Dem, at jeg gjerne tog min Kone med paa denne Reise, men hun har ingen Lyst til Opholdet i store Byer. Et Ophold i skjønne Egne vilde for hende være tillokkende. Vi tiltræde Reisen midt i Juli, og // sidst i September. – En anden Familienyhed har jeg at fortælle Dem: min ældste Søn er bleven forlovet med en Frøken Graumann. Hendes Fader var en Hannoveransk Capitain, som døde medens hun endnu var spæd. Siden giftede Moderen sig med en Baron Brockdorff, som har været ansat ved Forstvæsenet, og har i mange Aar levet her i Sjelland. Min Søn bragde hende førstegang til os igaar. Hun har gjort et godt Indtryk paa os, og vi haabe, at de skal komme til at leve lykkeligt med hverandre.
Siden jeg fik Deres sidste Brev, har jeg kun talt eengang med Kongen, og det i et travlt Øieblik; men jeg seer ham atter om ganske faa Dage, og da skal jeg forny hos ham Bevidnelsen af Deres Hengivenhed, og fortælle om Deres Reise. Jeg kan i øvrigt sige, at han oftere har yttret den største Velvillie for Dem. Gid han snart vilde give Dem noget udvortes Bevis derpaa. –
Lev nu vel; fortsæt Reisen med uafbrudt Lykke og kom glad hjem til os.

Deres
H C Ørsted //

Hvor De er god, kjere Andersen, at De saa jevnlig lader os høre fra Dem. Vi glæder os ogsaa altid saa meget derved. Vi samler os gierne, om det runde Bord og hører alle til, hvorledes som vi giør, naar De selv sidder der og læser eller fortæller os noget; men aldrig hører vi et Ord, om naar De agter at komme hjem til Fædrenelandet. Vi glæder os ved bestandig at høre, hvor godt De har det og om den Modtagelse, De allevegne faar. Det er en herlig Reise; af den vil der spire mangen en Blomst op for os i Fremtiden, glædelig for os, hæde[rli]g for Dem. Af min Ørsted[s] Brev seer De den Begivenhed, der nyelig glædelig har bevæget os; ellers er alt uforandret hos os. Karens Børn har haft Meslinger, som slet ikke vare slemme, men efter dem fik de alle et Tilbagefald, nu begynder de at bedres; men det er dog haardt nok for en Moder i et Par Maaneder at have syge Børn at pleie. Lille Gitte er Dem meget taknemlig, fordi De saa venlig altid erindrer hende, hun lever ogsaa tidt i Erindringen af de fornøyelige Onsdager, naar De fortalte hende noget eller klippede for hende. Min Mands Broder blev ogsaa rørt over Deres venlige Hilsen, og bad os endelig ikke glemme at sende Dem hans bedste Hilsen; han ønsker Dem fremdeles alt godt. Hanne Bull er her i denne Tid. Hun saae og hørte Deres Liden Kirsten, og syntes meget godt derom. Jeg troer den giør almindelig Lykke. Øhlenslæger, Landet fundet og forsvundet, er ogsaa givet med Bifald, isærdeleshed 1 Act. Øhlenslæger har i den senere Tid skrevet et nyt Stykke Hamlet, det er ikke efter Shakespeare[s] Hamlet, men reent nordisk efter Saxo. Vi var hos ham forleden Aften og hørte ham læse den, som han giør saa godt. Alle Tilhørene syntes særdeles vel om den. –
Fra Collins hører ieg sjeldent noget, til dog veed ieg, at Forlovelsen ikke længere er nogen Hemlighed. Deres Ven Wilken Hornemann har forlovet sig med Harriet Gotchalck, en Datter af Grosseren. Hvad siger De om Augusta Aagesen, der skal om nogle Dage havde Bryllup med hendes Oncle Etatsraad Holm, som er 56 Aar. Ehlers, som er bleven Justiisraad skal ogsaa i disse Dage have Bryllup med Charlotte Hvidt.
Mange Reisestipendier ere givne i dette Foraar. C Molbech. P L Møller Adolf Steen og mange flere. De veed vist, at min Mands Broder ikke skal til Stænderne dennegang; og ieg kan vel sige aldrig mere. Etatsraad P. Bang skal dennegang være kongelig Kommisarius; men han har bedt Dahlstrøm at følge sig, følgelig bliver Sophie ene. Saa tager han hiem til os, ind til Dahlstrøm kommer tilbage. Saa min gode Andersen har ieg fortalt lidt om os alle. Min Mand har glemt at sige, at Consul Oestereicher skal være os velkommen; han beder mig oprette denne Forglemmelse, maatte kun Oestereicher komme medens Ørsted er hjemme. Glem ikke snart at lade os høre fra Dem. Alle hilser Dem, og lev nu saa lykkelig som det ønskes Dem af Deres hengivne
                                                                             B Ørsted