Bakkehussamlingen

Bakkehuset d: 5. Sept

Kiæreste Marie!

Jeg er usigelig lykkelig ved at kunne sende Dig et Brev fra vor velsignede Græker, hvilket jeg fik iaftes, og nu iler med at faae i Dine Hænder, skiøndt jeg er uvidende om, hvordan dette snarest kan skee, og derfor maae sende det ind til Schulzes med Begiæring, at de ufortøvet befordre det til Dig. Og […?]et jeg nu i dette Øieblik hverken har Tid – eller Pen og Blæk, da disse […?] yderst siælden komme i mine Hænder – heller ikke noget videre Mær[keligt] at meddeele Dig: kunde dog ikke beqvemme mig til at lade Grækerbrev […?]gen ned fra Himlen paa Dig /: endskiøndt dog virkelig disse Grækerbrev[e ere Hi]mmelens Gaver, udvældet af den evige uudtømmelige Kiærlighed […?] uden at lade Dig vide, hvilken Vei det var kommet. Desuden [ere] nu ogsaa saa mange Aar forløbne, at det er Tid engng igien at takke Dig, Du søde, elskværdige Væsen, for gammel Kiærlighed, og for mange paa Dit skiønne Iselinge nydte Glæder. Det har længe været iblandt mine fromme Forsætter ved udvortes Tegn – som jeg desværre ofte [savner?], at vi Dødelige dog imellem trænge til – at vise Dig mit indvortes Sindelags Uforanderlighed og uagtet Aar ere forløbne under disse Forsætter, og lang tid endnu maaskee vil hengaae, inden Du seer Tegnene, glæder jeg mig // dog ved din […?] serbeviis mig, at de ville være Dig en kiær Overraskelse, naar de engang komme for Dine Øine.
Jeg vilde saa gierne skrive mere om Dig, og om Lunzi men mit Bud iler, altsaa maa jeg holde op. Kun vil jeg tilføie, at dersom Dit Brev er senere skrevet end mit fra 15 Jul:, og altsaa kunde indeholde politiske Efterretninger, som ikke findes i mit, Du da vilde meddeele mig samme; hvad der findes i mit gaaer lidt længer end Avis-Efterretningerne.
Gud velsigne dig nu Du Gode! og hils Din kiære Holger og vær selv med […?] Dine hierteligt hilset af Rahbek og af

Din
uforanderlig hengivne K:M: Rahbek.

Tilgiv dette Smøreri!

[På konvolutten:]
S:T:
Fru Marie Aagaard
født Koës
til
Iselinge
pr. Wordingborg