No. 393 af 543
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
August Bournonville [+]

Afsendersted

Wien

19.2.1856 H.C. Andersen
Original
Dokumentindhold

August Bournonville skriver til H.C. Andersen og takker for hans venskab. Bournonville er rejst til Wien og skriver til Andersen for at forklare årsagen til sin rejse. Det Kgl. Teaters direktør, J.L. Heiberg, har ifølge Bournonville ødelagt hans karriere og ballettens muligheder på den danske scene. I Wien møder han imidlertid også modstand fra teatrenes direktører, og han er fortørnet over, at balletten også her nedprioriteres, i modsætning til operaen. Selvom tilstanden i Wien således er dårlig, ligesom i København, påpeger Bournonville dog enkelte internationale dansere og sangere, som i allerhøjeste grad har imponeret ham, især skuespilleren Adelaide Ristori. Også det nye dramatiske stykke Grev Essex omtales i rosende vendinger.
Han kritiserer, at balletdansernes lønninger er for lave, og at talenterne derfor søger over til skuespillet og operaen i stedet.
Bournonville slutter af med at hilse Andersen fra hele sin familie.


Wien den 19. Februar 1856

Høistærede Ven, kjære Andersen

Jeg modtog Igaar dit Brev af 12 dennes og frygter ikke for at sige for meget, naar jeg tilstaaer at den Hjertelighed der udtalte sig i hver Linie rørte baade Helene og mig indtil Taarer. Din hele Færd imod mig under denne Prøvelsens og Omvexlingernes Tid skal være mig uforglemmelig og staae som et lysende Punkt, naar engang ogsaa jeg vil fortælle Mit Livs Eventyr. Det er ubeskrivelig opmuntrende at vide sig ledsaget af saa velvillige Øine og jeg beder Dig at bevidne Etatsraad Edvard Collin min inderligste Tak for hans venlige Deeltagelse ligesom jeg snart haaber personlig at udtale min Erkjendtlighed for al den Godhed hele denne herlige Famillie udviser imod mig. Det er en mageløs Glæde for mig at have kunnet svare til mine danske Venners Tillid og gode Tanker om mig, samt at bringe en vunden Krands med mig tilbage til Fødelandets Hvile og Fred men du maa ikke troe, kjære Ven, at det egentlig er for mit personlige Talents Anerkjendelse // i Udlandet, eller for at hævde den danske Ballets Renomie, eller for at lade mig paatrykke et Stempel, der senere skulde være mig til Gavn i mit Hjem, at jeg har foretaget denne Reise. Nei, det er en langt simplere Sag: Heiberg har ruineret min Carriere ved det danske Theater da han decimerede Personalet ved […?] og ødelagde Dandsen ved Misbrug. Da min Pension var fortjent havde jeg slet ingen Grund til at fornye mit Engagement og da jeg endnu følte mig Kræfter til at vente nogle Aar endnu vendte jeg Blikket mod Wien, som det Sted der lod til at kunne anvende mig og behøve mig. Jeg skjulte ikke for mig selv de Vanskeligheder, jeg havde at bekæmpe men som det ofte gaaer, fandt jeg Modstand der hvor jeg havde ventet Understøttelse – ogsaa her traf jeg paa en modvillig Directeur, der skjøndt af ganske forskjellig Art end Heiberg vil drive det wienske Theater til det samme synkende Punkt, som hiin vort – Jeg vil ikke detaillere mine Gjenvordigheder, men her er Intet mere for mig at udrette, maaskee har jeg lagt en Spire til noget fremtidig Godt men det seer maadeligt ud med Balletten i hele […?]ge og i den Anledning ville vi gjøre en // lille Afstikker paa Reflectionens Gebeet:
Du maa altsaa vide at Balletten staaer her aldeles isoleret og fylder for sig selv allene en hel Aften, heraf følger at dens Publicum er af et meget ensidigt Slags, og at disse Forestillinger kun tjene som Fyldekalk mellem de pragtfulde og veludrustede Opera-Præstationer. Du seer saaledes et tydsk og høitdannet Publicum i Burgtheatret; et musikalsk ditto i Operaen og et høist broget, larmende og mindre dannet ved Balletterne, der desværre kun vække Interesse ved den mere eller mindre glimrende Solodands. Det var virkelig Cornets Hensigt ved min Hjælp at bevirke[?] et Opsving i denne sidste faldefærdige Branche[?], men da han saae at det ikke strax lykkedes og navnlig at en meget høi Protection fremhævede Taglioni skiftede han Skildt og har gjort mig alt det Onde han i sin Gemeenhed har kunnet hitte paa. Der tales jo meget om at dette Afskum snart skal jages bort, men endnu sidder han der og jeg kan forsikkre dig at dersom man bød mig det dobbelte Honnorar, vilde jeg ikke fortsætte min Virksomhed under saa infame Forhold. // Efterat Napoli har gaaet sine tre første Gange med brillant Huus og stort Bifald, er der indtruffen en Standsning foranlediget ved Gjæsteforestillinger af Adelaide Ristori og hendes italienske dramatiske Selskab der nu i et Par Uger alternerer paa Operatheatret med Flotows ny Opera Albin og Meyerbeers Nordstern, altsaa ingen Balletter for det Første. Dog min kjære Andersen, det er en sands Sjæls Hvile og Nydelse at bivaane disse mageløse tragiske Fremstillinger, naturligviis […?] til et eneste virkeligt Talent thi alt hvad der omgiver den store Mime er saadanne Nulliteter, som omtrent Fru Heiberg ønsker sig dem paa det danske Theater, med den Forskjel at det her er Pery’er[?] og Bozzi’er og saadanne halvgamle t[…?] Fyre istedet for de Nehm’er og Paetz’er der grassere[?] hjemme. Fruentimmerne ere gruelige og kunne blot sammenlignes med Choret ved vor afdøde italienske Opera – det eneste der frelser disse ulykkelige Stik-Ordgivere er det deilige Sprog der ligesom Latinen giver sine Talere en vis imponerende Værdighed. Versene[?] klinge som Melodien, men // sommetider naar de Stakler ikke have hastig Afløsning gaaer den tragiske Stemning over i Lystighed. Hermed har jeg betalt Kritiken sin Tribut; nu maa jeg have Lov at udtale min høieste Beundring for den høitbegavede Ristori. Kun Talma og Jenny Lind have i den Grad electriseret mig, og ligesom med disse Størrelser indlader jeg mig ikke paa at sammenligne hende med andre udmærkede Kunstnerinder, men regner hende udenfor Linie som en Natur Begivenhed der ikke kan maales og veies.
Udrustet med alle ydre Gaver og dertil den fornødne Erfaring; (thi endskjøndt i en blomstrende Alder er hun ikke […?] ung længer) træder hun frem med et Mesterskab, der øieblik[?] griber tilskuerne, Decouration, Mimik, Plastik, Costume Alt er fuldendt indtil den mindste Nuance, aldrig et Blik til Publicum og dog har hun i sin Magt med et eneste Øiekast igjennem det lange Øiehaar, med en eneste Tone af sit Sjels Dyb at fremlokke Taarekilder som Moses med sin Stav blandt Ørkenens Klipper. Det er complet mageløst[,] det er nu en Lykke at jeg forstaaer Italiensk, men om det Fruentimmer spillede paa Chinesisk vilde jeg alligevel forstaae hende. Med en talentløs Omgivelse og i et ganske afskyeligt Drama // af Alfieri (Myrrha der fortæres af en incestuøs Lidenskab til sin egen Fader) vidste hun at interessere den hele Aften og man kan sige at hun vandt udeelt Bifald – thi hverken de Medspillende eller Forfatteren havde noget Krav paa vor særskildte Taknemlighed. Hendes 2den Debut var Maria Stuart efter Schiller, bearbeidet af Maffei. Det var et sandt historisk Billede med et gandske forskjelligt Physionomie end hin grædske Prindsesse som hun første Gang fremstillede. Heri kunde jeg gjøre en Sammenligning med Rachel, som jeg havde seet i den samme Rolle gandske fortræffelig, men det faldt gandske ud til Ristoris Fordeel. Det var Maria Stuart! Den nedbøiede ydmygede men ikke pletfri Qvinde, hvor Lidenskaben endnu stundom bruser frem under Bodfærdighedens Askesæk. Atter en Triumph – og ulykkeligvis Assoluto thi heri var de Medspillende under al Critik. – Vi vente endnu flere Mirakler og jeg skal visselig ikke forsømme en eneste af disse dramatiske Begivenheder.
Iøvrigt maa Du ikke troe at vi for det Fremmede hverken glemmer det der ligge os Nærmere nemlig Burgtheatret Vi nyde her ikke vor dramatiske […?] Nydelser der ved sit Ensemble saavelsom ved flere fremragende Talenter giver en mer fuldstændig // dramatisk Nydelse uagtet man ikke saaledes som hos Ristori bliver paatvunget Beundringen. Vi saae forleden Grev Essex et nyt udarbeidet Drama en Anonym formodentlig Laube det var et usædvanlig godt Stykke og blev fortræffelig udført, især viste Fr: Rettich som Elizabeth I. Wagner som Essex og Frln Seebach som Ldy Rutland overordentlig Mesterskab. Et Conversationsstykke af Bauernfeld Helene bliver ogsaa udmærket spillet i alle dets Enkeltheder, navnlig er Frln Neumann og den gamle geniale Löwe fortrinlige. Jeg har talt med Mosenthal paa Operatheatret, han har skrevet en temmelig kjedelig Text til Flotows sidste Opera, der heller ikke er synderlig morsom. Nu har jeg snart udtømt min Theaterpose og maa blot nævne nogle af de Punkter der bliver[?] ved Hjemmet. Hvad skal det blive til! Balletten vil jeg slet ikke tale om, men Skuespillet der dog fordom har staaet i høi Agtelse, det gaaer jo aldeles tilgrunde og Alt dette ved et eneste Menneskes elendige Bestyrelse og ved den Indflydelse som desværre altid personlig Bekjendtskab og Protection har udøvet i vort kjære Fødeland. Ogsaa her vil Theatret nedsynke til en tom Forlystelse og Alt hvad der før har løftet og styrket Sjælen, vil blive omtalt som en Mythe fra svundne Tider. Det er meget // sørgeligt! – Det er næsten comisk at see den Skov af unge Dandsere der strømme til for at spille Comedie omkring den i moden Alder enestaaende Primadonna. Det er en Kjendsgjerning at de Alle vare blevne ved Balletten, dersom de havde kunnet opnaae det tørre Brød eller Figurantgagen 300Dl. – Underlig nok at ingen af vore unge smukke unge Piger blive befundne skikkede til at udfylde de efter Be[…?]else skrigende tomme Pladser. Skulde virkelig Mandfolkene ved Dandsen besidde et saa overveiende Talent? Hvorlænge skulle Høedt og Wiehe leve i Landflygtighed paa Hoftheatret og hvorlænge skal Publicum lave Organisationsplanen for vort stakkels Theater?
Det maa nu være nok for dennegang. Charlotte sender Dig tusinde Taksigelser for al den Deeltagelse Du viser for hende, hun arbeider flittig og gaaer stadig fremad, men det gaaer med hende som med alle dem, der ere kaldede til Kunsten jo videre hun kommer – desto fjerne ser hun Maalet, vi maa sige som der staar paa Frederik V’s De[…?] Prudentia et Contantia, og hermed sender jeg mit Brev. Dog maa jeg først hilse fra Helene, Therese, Edmond og Juliette, thi ellers blive de noget vrede. Farvel min uskateerlige Ven

Din hengivne og taknemlige
August Bournonville

Arkivplacering
Arkiv 1. Andersen, H.C.A 2, 1, 1
Personer
Edvard Collin · Johan Ludvig Heiberg · Johanne Luise Heiberg
Sidst opdateret 17.05.2014 Print