No. 507 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Nicolai Bøgh [+]

Afsendersted

København

23.10.1866 H.C. Andersen
Original
Dokumentindhold

Nicolai Bøgh takker H.C. Andersen for, at han har sendt ham en anbefaling.


Kjøbenhavn 23 October 1866

Hr Professor!

Jeg følte meget godt, at det var meget paatrængende af mig, der var saa lidet bekjendt for Dem, at sende Dem et Brev med en Anmodning, hvorved jeg paa forskjellige Maader lagde Beslag paa Deres Tid. Naar De ikke destomindre, Hr Professor! med Deres sædvanlige Venlighed er kommet mig imøde, saa maa jeg have Lov til at takke Dem derfor, idet jeg tilføier, at Photograph Weller meget godt endnu kan gjøre Brug af Deres smukke Anbefaling, for hvilken han igjennem mig bringer Dem sin Tak.
Jeg kan bringe Professoren Hilsener fra min Broder; // han bliver endnu i nogen Tid hjemme paa Landet, hvor han gjør et tidligere paabegyndt Arbeide færdigt.
Idet jeg endnu engang takker Professoren, forbliver jeg Deres

meget ærbødige
Nicolai Bøgh.

Hr Professor H.C. Andersen!

Personer
H.C. Andersen · Frederik Bøgh · Nicolai Bøgh · Frantz Clemens Stephan Weller
Sidst opdateret 17.07.2014 Print