Bakkehussamlingen

[u.d.]

Drengen som jeg flyede det første Brev, sagde at han havde forlagt det paa et Kammer, hvor han trak sine Støvler paa. Paa Gaden fortalte han mig intet om at have været; nu indser jeg hvorfor, for at undgaae flere Skiend. I min Arrighed over hans Skiødesløshed skrev det andet Brev til dig. Havde jeg vidst at Brevet virkelig var tabt og ovenikiøbet paa et Sted hvor andre kunde finde det, saa havde jeg vist ikke fortiet det for dig. Vred over Hændelsen og i den Tanke at maatte skynde mig da du maaskee vilde gaae i Kirke copierte jeg rigtignok Brevet ind; da jeg ikke i et ærgerligt Øieblik vilde lyve mig fertimens[?] til. En underlig Hændelse har bragt dig det andet Brev. Og nu bebreider // du mig for Kulde og Ligegyldighed.
Forlad mig kiere Christiane at jeg ikke kommer i Eftermiddag. Jeg kan ikke. Gud veed om du kan læse dette Brev til min Haand ryster meget. Lev vel. Din

Øhlenslæger

[På konvolutten:]
Til
Frøken C. Heger