No. 368 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
H.C. Andersen [+]

Afsendersted

København

23.3.1831 Frederik Thaarup
Original
Dokumentindhold

H.C. Andersen skriver til Fr. Thaarup, at Thomsen for længe siden har sagt, at Thaarup havde skrevet om Phantasier og Skizzer. Thaarup selv har også sagt, at han ville omtale den i Dagen, men da det nu er 3 måneder siden, den udkom, og det endnu ikke er sket, frygter Andersen, at den har mishaget ham. Han vil imidlertid hellere se den dadlet end forbigået, og vil gerne høre en ældres mening om den. Hvis han omtaler den, beder han Thaarup nævne, at den kan fås i Store Kongensgade 33 for syv mark.


Kjøbenhavn den
23. Marts 1831.

Kjære Hr Etatsraad!

Hr Thomsen har forlænge siden sagt mig, at De havde beæret mig med at skrive nogle Ord om mine: Phantasier og Skizzer, selv har De siden sagt mig at De vilde omtale dem i Dagen, men nu er det snart 3 Maaneder siden Bogen udkom, og jeg seer langt senere fremtraadte Bøger anmeldte, jeg frygter derfor at min nye Digt-Samling i den Grad har mishaget Dem at De ikke uden kan dadle den, og derfor, af et Slags Godhed mod mig, ikke vil omtale den, men jeg forsikkrer Dem, at om end dette er Tilfældet, jeg med Længsel hellere seer en velmeeent Dadel imøde, end føler mig forbigaaet. Selv har jeg troet og flere, som jeg, at disse nye Digte stode langt høiere, end hvad jeg før // har præsteret, og jeg længes derfor efter at høre en Ældres Mening, saa meget mere, som endnu ingen kritisk Stemme har hævet sig desangaaende.

Deres meget hengivne
Andersen,

Dersom Tilfældet er, De omtaler Bogen, vil De da anmærke at den haves i store Kongensgade 33. for 7 M.

Sidst opdateret 02.12.2015 Print