Bakkehussamlingen

Til
Benny
den 5 ^th Juni 1827.
--
Du kjender Øen hist i sølvblaa Vove,
Med Oldtids Høie og med grønne skove.
Der aabnede jeg første Gang mit Øie,
Og skued’ Himmelen og Danmarks Høie.
Min Vugge stod ved Armods nøgne Muur,
Men kun jeg saae Guds herlige Natur,
En vældig Længsel steeg i Barnets Bryst,
Og reev mig fra min kjære Drømmekyst;
Jeg frygted’ ikke Livets barske Vinde,
Jeg saae, jeg fulgte kun min Sanggudinde.
Mit Skridt var rask, dog ei jeg frygte kunde,
Jeg stod jo i mit Danmarks Bøgelunde,
Jeg vandred’ barnlig frem i Herrens Navn,
Og Gud og Danmark tog mig i sin Favn.
Ei har jeg Gaver jeg kan Venner række,
Min Eiendom m er kun en Blomstersnække,
Dog Harpen følger med paa Livets Gang;
Og tag da hvad jeg har – en simpel Sang

din oprigtige
Ven
Andersen.