Bakkehussamlingen

[u.d.]

Kiere Christiane

Du troer jeg har narret dig men jeg kan forsikkre dig ved min Kierlighed at jeg ikke har narret dig. Maaskee har jeg havt et Anstød af Galdefeber, men jeg har ved Gud ikke vidst det selv og Mynster har heller aldrig sagt det. Naar jeg spurgte ham hvad der feilede mig sagde han det var Reumathisme som kom af en stærk Forkølelse, da jeg nu ikke vidste hvad Reumathisme var saa lod jeg det beroe derved. Har jeg narret dig saa har han narret mig. Hvorom alting er saa maa det dog vel nu være paa Hældningen siden han forordner mig styrkende Ting, og naar jeg bare bliver snart frisk kan det være mig det samme hvad der feiler mig.
Du er en lille Gaas med din Kruse og dine tienstvillige Aander, kiender Christiane mig ikke saa vel, mener[?] hun at jeg har saa stor Tillid til hendes Kierlighed at intet xxx kunde sætte mig i Urolighed meget mindre en saa ubetydelig Baggatel.
Jeg kan ikke sige at Mynster giver mig mange Medikamenter. xxx skulde du nu slet ikke blive bange for thi den bruger jeg i min allerfriske-//ste Tilstand.
O Christiane den Tanke husvaler mig usigelig: Naar du nu igien kan trykke hende til dit Hierte, den flinke gode smukke Pige! Det vil være en Vellyst der vil komme mig til at glemme alle de Ubehageligheder som en Sygdom fører med sig.
Lev vel. Bliv ikke vred fordi jeg ikke forsegler mit Brev, men jeg har ingen Oblater og der er saa meget Mas med at faae Lys og Lak. Gamle Maren læser saa ikke Brevet og tabe det giør hun vel heller ikke. Lev vel kiere kiere Tøs din inderlig elskende

Øhlenslæger

[På konvolutten:]
Velædle
Jfr Christiane Heger.