Bakkehussamlingen

Nordhausen. 23 Juli 1872.

Wieder geht’s los fort färth der Zug gegen Leipzig hin

Ja min egen elskede Marie hvert Minut kommer jeg nærmere mod Nordost nærmere til dig min egen kjære Marie. Kl 7 reiste jeg fra Cassel og er om Gud vil Kl 3 i Leipzig hvor jeg agter at blive til imorgen Onsdag Eftermiddag, og ankommer vel imorgen Aften i Dresden hvor jeg haaber at Thorald og Onkel Baumann vente mig paa Stationen. I Leipzig har jeg en god Ven fra Rom som jeg opsøger og der er desuden en Masse rigtig deilige Billeder af berømte Mestre i Gallerierne, som jeg rigtig glæder mig til at see. Til Cassel reiste jeg med // en Professor Erhard fra Dresden, hvis Bekjendtskab jeg gjorde i Düsseldorf hos Professor Bendemann, det er en rigtig venlig fornuftig ældre Herre som har viist mig stor Imødekommenhed vi vare sammen i Cassel og saae de mageløs deilige Billeder af Rubens Rembrandt Teniers Van Dyck Jordans osv af hvilke vel næsten de bedste findes der; Vor Reise er begunstiget af et herligt Veir, Himlen er nu i de sidste 3 Dage aldeles Italiensk, Skyfrie, og Solen brænder saa varmt saa deiligt som jeg ikke troede det var muligt i Norden, Ja, jeg tænkte nok at Veiret blev godt naar jeg reiste fra Düsseldorf, fordi jeg netop der ventede paa det gode Veir. Gud give at Veiret er ligesaa godt naar vi ere sammen, og tænk jeg kom // mer lige i den deiligste Maaneskindstid, hvor uendelig jeg dog glæder mig dertil og til atter at sidde med dig oppe i dis Laube og høre dit trofaste Hjerte slaae ved min Side. –
Og hvor maae dog vi være taknemmelige til Gud for det deilige Veir som hjælper til at Kornet bliver modent og Høsten gaaer for sig, hvilken en Lykke for Landmanden hvilken Lykke for os alle. O, Gud vær alle naadig og lad os ved Aarets Slutning kunne sige Tak for et Velsignelsesrigt Aar. – Jeg var allerede kommen igaar Aftes til Leipzig men jeg kom i et reent forkeert Tog ved Conductørens Uagtsomhed, og maate kjøre Tilbage igjen da jeg allerede var kommen Halvveien; Den kjære Professor kom i et rigtigt Tog og er allerede i Leipzig. Gud ved hvad han tænker om mig. // og hvor han troer jeg er, og hvor han selv er det veed jeg ikke, og tænk han havde alt mit Tøi med sig mine Studier og Vadsække. Jeg haaber at han idag venter mig paa Stationen i Leipzig, ellers ved jeg knap hvad jeg skal gjøre. Naturligviis har jeg maattet gjøre min Reclama til Directionen, for at faae de Penge Tilbage som jeg har udgivet for Billetten og jeg har bedet Dem sende mig dem til din Adresse saa hvis de skulle komme paa Lørdag før mig, saa gjør mig den Tjeneste at modtage dem. Jeg er Gudskelov overmaade rask og glad, og er saa rolig indtil vi sees, men saa ja saa lader jeg dig ei et Minut i Fred og elsker dig op min søde Sjæl. Ja tænk min Engel om Gud vil saa blev vi om 3-4 Dage i hinandens Arme. til den Tid lev Vel, Gud signe dig

og din trofaste Harald.

[Langs kanten:] Hils alle Hjerteligst.