Theodor Schorn blev uddannet jurist i 1823, men brugte aldrig sin juridiske embedseksamen i sit arbejdsliv. Allerede i sin ungdom færdedes han i litterære kredse, og i studietiden oversatte og fordanskede han blandt andet Goethes skuespil Torquato Tasso (1817) og Egmont (1818). Han forsøgte siden at få Egmont opført ved Det Kgl. Teater og brevvekslede i den forbindelse med K.L. Rahbek om sagen i foråret 1830, men først i sæsonen 1834-35 lykkedes det at få stykket spillet tre gange.
I 1816 rejste Schorn til Norge, hvor han også blev optaget i litterære og kunstneriske kredse, og hjemvendt til Danmark igen brevvekslede han med nordmændene Maurits Hansen og Conrad Schwach. Inspireret af rejsen skrev han digtet “Afsked til Norge (I Høsten 1816)”.

Schorn levede primært af sine gerninger som timelærer ved Efterslægtsselskabets Realskole og Metropolitanskolen, som overkorrektør ved rigsdagen og som oversætter. Ud over oversættelser fra tysk af Goethe og Lauritz Kruse, fordanskede Schorn et par værker af den svenske forfatter Fredrika Bremer, heriblandt den anonymt udgivne Teckningar utur hvardagslifvet (1828-31), som på dansk udkom under titlen Tegninger af Hverdagslivet. Efter det Svenske af Theodor Schorn (1836). Ved siden af poesien var Schorn meget optaget af teologi, og han oversatte flere teologiske skrifter, heriblandt Karl Hases 6-bindsværk Kirkehistorie. Lærebog, nærmest for de academiske Forelæsninger (1837), som blev oversat i samarbejde med vennen Chr. Winther. Schorn oversatte også fra dansk til tysk og assisterede således J.P. Mynster med flere af biskoppens tyske prædikener og andagtsbøger.

I 1829 redigerede Schorn bladet Nyeste Morgenpost og siden blev han bidragyder og journalist ved andre blade og tidsskrifter, heriblandt Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, Ceres, Læsefrugter og Borgervennen.
Han giftede sig i 1828 med Sophie Meiners og sammen fik de to sønner. Sophie døde imidlertid i barselsseng og Schorn levede alene resten af sit liv.
Schorn blev i ungdommen ven af Kamma og K.L. Rahbek, og både han og Sophie brevvekslede siden med Kamma Rahbek før deres bryllup. Udover Rahbeks på Bakkehuset omgikkes Schorn andre prominente som Friederike Brun, grev Schimmelmann og Adam Oehlenschläger.

Schorn var meget nær ven af digteren Ludvig Bødtcher, og de brevvekslede med hinanden helt fra ungdomstiden indtil alderdommen. Bødtcher skrev to alderdomsdigte til Schorn: “Til en gammel Ven” (1873) og “Til min kjære Theodor Schorn, d. 12. September 1873”, som begge er en hyldest til deres fælles ungdomstid og til deres venskab. Både Schorn og Bødtcher var medlemmer af det lille litterære selskab Hebe, som oprindeligt blev stiftet af litteraterne N.G.L. Abrahams, J.M. Thiele, Carl Otto og Adam Geelmuyden. Schorn kvitterede ved at skrive et langt mindedigt til Bødtcher, da han døde i 1874. Digtet blev trykt i avisen Berlingske politiske og Avertissements-Tidende d. 9. oktober 1874.

Også B.S. Ingemann var en nær ven af Schorn lige fra ungdommen indtil Ingemanns død i 1862. Vennens død blev et tab for Schorn, og han skrev et langt digt til minde om Ingemann, som blev trykt i avisen Fædrelandet d. 28. februar 1862. Digtet udkom senere på året i Frederik Barfods udgivelse Ingemanns Jordefærd. Taler, Digte og Bladartikler. Ingemann og Schorns venskab blev igennem livet vedligeholdt i form af brevvekslinger, som indeholdt mange oplysninger om Ingemanns digteriske arbejder, litterær kritik m.m.

Referencer

Slots, Johanne: “Digternes Ven Oversætteren og Litteraten Theodor Schorn”, i: Fund og Forskning, bind 26, 1982-83

Sidst opdateret 10.03.2014