B.S. Ingemann

B.S. Ingemann debuterede med digtsamlingen Digte i 1811, som vakte succes. Efter debutsamlingen fulgte hurtigt andre digtsamlinger i 1812, 1813 og 1816. I samme periode fik han opført fem tragedier ved Det Kgl. Teater, og han var fast leverandør af både religiøse digte og lejlighedsdigte til K.L. Rahbeks tidsskrift Tilskueren.
Ingemann blev meget tidligt optaget af den nationale folkedigtning og digtede under inspiration herfra romancer og ballader. Interessen for folkeviser delte han blandt andre med Rahbek, Rasmus Nyerup og J.M. Thiele.

Omkring 1813 blev Ingemann introduceret i kredsen på Bakkehuset og både Kamma og K.L. Rahbek var betaget af hans digteriske talenter. I Bakkehussproget fik Ingemann navnene “Hermelinet” og “det lille nydelige Dyr”, og Ingemann skrev mange år efter til Rahbek, at deres hjem havde virket som et tempel for fred og digterånd for ham.
I sommeren 1815 blev Ingemann inddraget i digterfejden mellem Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger, og han blev hængt ud af forfatteren Peder Hjort i artikelrækken “Om Digteren Ingemann og hans Værker” i tidsskriftet Athene. Flere andre forfattere begyndte at kritisere Ingemann, som til gengæld blev forsvaret af Rahbek og N.F.S. Grundtvig. Rahbek udgav således to satiriske skrifter i Tilskueren i januar 1817, Prolog, et frit Phantasiespil i den aller nyeste Smag og Poetisk Epistel fra Bogladen til Ladegaarden, hvori han langede ud efter Ingemanns kritikere.

Året efter drog Ingemann ud på en dannelsesrejse til Sydeuropa, og i april 1818 holdt Rahbek derfor en afskedsfest for Ingemann og rejsekammeraten Frederik Schmidt på Bakkehuset.
Ingemann vendte tilbage til Danmark i 1819 og i 1822 blev han lektor i dansk ved Sorø Akademi, hvor han boede resten af sit liv. Kort efter sin udnævnelse giftede han sig med kunstneren Lucie Marie Mandix. Med bosættelsen i Sorø startede en ny fase af Ingemanns forfatterskab, og fra denne periode stammer hans historiske digte og romaner som Valdemar Seier (1826), Erik Menveds Barndom (1828), Kong Erik og de Fredløse (1833) og Prinds Otto af Danmark (1835). Ved siden af disse fortsatte Ingemann med at skrive eventyr og fortællinger, og fra Sorø-tiden stammer hans hovedværk Morgensange for Børn, Syv Aftensange, Morgen- og Aftensange (1837-1839).

Ingemann skrev et mindedigt over Kamma Rahbek efter hendes død, som udkom i K.L. Rahbeks tidsskrift Tritogenia i 1829.

Referencer

Dansk Biografisk Leksikon, bind 7, København, 1981
Jensen, Anne E.: Rahbek og de danske digtere, København, 1960, 71-81