No. 320 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Kamma Rahbek 1819 Hanne Langberg
Original
Dokumentindhold

Kamma Rahbek takker Johanne Langberg for hendes brev i går og for al hendes godhed. Hanne skal ikke komme derud i dag pga. vejret, men de kan nok finde en aften, hvor vejret er til, at hun kan komme. M. var derude i torsdags, men besøget behagede ham ikke pga. de andre gæster. Kamma har villet skrive til ham, men er blevet forhindret.


Søndag Morgen.
[Med anden håndskrift:]1819

Kiæreste Hanne!

Da det allerede er saa seent at Stine skal afsted, kan jeg kun med ganske faa Ord takke Dig for Dit rørende Brev i Gaar, og for al Din Godhed. Tillige maae jeg dog – uagtet Stine haster paa mig paa mig sige Dig, at jeg er meget forskrækket over dette forfærdelige Veier, da jeg frygter at Din Godhed imod mig kunde forføre Dig til at exponere Dit grevelige Legeme. Giør det endelig ikke; thi Blæsten er sandelig ond, og Din Kaabe ligger desværre her. Jeg siger desværre, for jeg burde rigtig sende Dig den ind, da det er høist sandsynligt, at jeg end ikke med den tør vove mig ind i Morgen. Dette er det Værste; thi forresten kan vi to nok finde en god Aften, snarere end vi vente det; da Veiret kan blive saaledes at Du med nogen Behagelighed kan trække herud.
Tusinde Hilsner til alle Dine fra

Din
taknemlige K:M:R:

ES. M: var her i Torsdags; men Besøget faldt ikke meget behageligt ud for ham, eftersom det syntes; Langelænderen var ham vist for langelandsk og Islænderen for islandsk. Jeg har villet trøste ham med et Par Ord, for ikke at skræmme ham fra Huset; men jeg er som sædvanligt blevet forhindret. Rahbek hilser Dig hierteligt.

Kommentarer

M. er formodentlig Chr. Molbech.

Personer
Fritz Hedemann · Stine Nielsdatter Olsen · Knud Lyne Rahbek
Sidst opdateret 02.12.2013 Print