No. 156 af 469
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Adam Oehlenschläger 6.10.1799 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen er foretaget ud fra dels underskriften ”Ærbødigst”, som Oehlenschläger benyttede indtil julen 1799 dels oplysningen om farverdrengens konfirmation hos stiftsprovst Poul Danchell Bast, idet denne if. Adresseavisen 7.10.1799 havde konfirmation 6.10. (Oehl. Breve IV,1, 13).

Christiane Oehlenschläger
Original
Dokumentindhold

Adam Oehlenschläger sender Christiane Heger Tusind og en Nats Eventyr med madam Møllers farverdreng.


Dersom Skjebnen venligen leder min Farverdrengs Fjed, saa bringer han Dem Tusinde og een Nat i samme Form som han fik den af mine Hænder; men da det er meget billigt at dens Udvortes endogsaa som den da var maa støde enhvers Anstændigheds Følelse, saa tjener til min Undskyldning at jeg har faaet den fra Herr Boghandler Paasches Leie Bibliothek, hvis Bøger i Almindelighed ikke have nogen fordeelagtig Physiognomie. Dog man glemmer at Valdnødden har en bruun, smudsig Skal, naar man tænker paa dens velsmagende Kjerne. Om nu Tusinde og een Nats Kjerne vil smage Dem, veed jeg ikke. Nogen Interesse maa den have naar man betænker, at den er skrevet af Araber og naar man overseer den elendige Form den har faaet ved den slette tredobbelte Oversættelse. // Naar De har læst denne Deel, skal jeg strax skaffe Dem den næstfølgende.

Ærbødigst
A. Øhlenslæger.

E. Sk. Da Farverdrengen er hos Herr Provst B*st for at fornye sin Daabspagt saa maa jeg tage til Takke med een af Karlene til Merkur.

Kommentarer

Brevet er trykt i Louis Bobé og Carl Dumreicher (udg.): Gemt og Glemt, bind 2, København 1916, 173 samt H.A. Paludan, Daniel Preisz og Morten Borup (udg.): Breve fra og til Adam Oehlenschläger 1798-1809, København 1945, 6.

Arkivplacering
Arkiv 1. Oehlenschläger, Adam VII, A, 3
Emneord
Kærestebreve mellem Adam Oehlenschläger og Christiane Heger
Personer
Adam Oehlenschläger · Christiane Oehlenschläger
Sidst opdateret 02.05.2015 Print