Bakkehussamlingen

Tirsdag Morgen

Kiære Poul Møller!

Da Stine indfinder sig lige i d’Øieblik jeg vil skrive til Dem, kan jeg kun i al Korthed sige Dem, at jeg paa Deres Vegne er glad over, at De er kommet over det svære Bogstav: B, og at jeg haaber at det Øvrige af Alphabethet nu vil gaae med største Lethed, til min og alle Deres Venners Fornøielse. Jeg havde svær Commerz igaar efter at De var gaaet, saa svær, at Dio, der nyelig havde udbedet sig Tilladelse til at maatte være her, i største Alvorlighed sagde: jeg troer nok, at jeg nu skal over. Idag flytter jeg ud af mit Værksted for at faae Kiælderluften uuddampet og Værelset lidt comfortabelt, og naar jeg saa om nogle Dage flytter ind igien, ønskede jeg om mueligt lidt Commerz med det dobbelte B, ifald De vil unde mig den; men saa flyver De // vel til Fyen.
Til Lettelse i Deres svære Savn sender jeg Dem nogle Lommetørklæder, som De med største Frihed kan betjene Dem af, da det er løse og ledige Personer uden Navn og uden Hjemstavn, af det Slags som jeg bruger til at lade Rahbek kaste bort. Men giør nu ikke heraf den Historie, at jeg giver Dem disse daarlige Lommetørklæder omtrent som Rasmine gav Dem den bevidste Reseda. Lev nu vel, og kom snart ud for at lade mig høre hvad Fremgang De har giort i Alphabethet.
Rahbek hilser hjerteligst.

Deres
hengivne K:M:R:

[På konvolutten:]
S:T:
Herr Lector P. Møller.