No. 190 af 543
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Adam Oehlenschläger 17.-18. 7. 1800 Christiane Oehlenschläger
Original
Dokumentindhold

Adam Oehlenschläger fortæller Christiane Heger, at han netop er kommet hjem fra en spadseretur, hvor han ville overbevise hende om sin kærlighed. Han har et par gange været forbi hos hende, men hun var hverken i vinduet i Nørregade eller i haven ud til volden. Han tænkte, at hun måske var på Bakkehuset, men stoppede ved Bakkehusalléen og hastede hjem for at trøste sig ved at skrive til hende. 18.7. Oehlenschläger skriver, at han har været på Frederiksberg for at se Lysters kunster. Viel Annehmlichkeits datter, Nicoline Qvistgaard, var hos hans søster. Kamma Rahbek kom forbi og indbød Sophie og Oehlenschläger til Bakkehuset. De kommer måske på søndag, og han spørger til slut, om Christiane også kommer.


d 17 Julii Aften Kl 11½

Min evigelskede Pige!

I dette Øjeblik kommer jeg fra en Spadseretour eller rettere sagt en Sværmetour. Lad mig fortælle dig hvorledes denne Aften er svundet for mig og lad det bevise dig – dog du er overbeviist, det veed jeg – men lad det blot være et lille Bidrag til at beskrive den inderlige, usigelige Kjerlighed hvormed mit Hjerte brænder for dig. Kl henimod 9 stod jeg ved Uhret hjemme hos min Vertinde og ventede og ventede, at det dog snart maatte være Tid at gaae igjennem Nørregade. Tiden kom og jeg gik. Du var ikke i Vinduet; søde elskelige Pige jeg veed med urokkelig Vished at du var undskyldt, thi jeg veed, jeg har den meest inderlige Overbevisning om at du elsker mig usigelig høit. Du var der ikke, det satte mig i en tungsindig Stemning. Jeg tænkte paa den forrige Aftens usigelige, himmelske Lyksalighed, Henrykkelse! kunde jeg da andet end være mismodig i Aften, naar jeg følte hvad jeg maatte savne. Jeg gik tilbage ad Volden for at kunde kaste et Blik // ned i din Have, om du maaskee skulde være der. Nei! Min Mismod voxte. Jeg var hjemme igjen, men min Sjel var spændt, den døde i Længsel efter dig. Jeg gik ud igjen, op ad Raadstuestræde. Men nei. Jeg gik om ad Assistentshuset gjennem Magstræde for at komme forbi Lindes igjen. Forgjeves. Jeg var atter ved Nørregade. Jeg torde ikke gaae ligefrem af Frygt for at lægges Mærke til. Jeg gik om ad Kalleboerne ned af den Gade der gaaer forbi Fruekirke gjennem Kannikstræde. Jeg stod ved Volden. Nu kunde jeg igjen gaae gjennem Nørregade. Det var som om jeg kom tilbage fra før. Du var endnu ikke i dit Vindue og en Taare stod i mit Øje. ”Maaskee møder du hende” – tænkte jeg og dette Haab oplivede mig, nu mødte jeg dig hundrede Gange; hver qvindlig Skabning jeg saae langt fra tryllede min Fantasie til dig, men jeg blev hundrede Gange bedraget og ved Enden af Nørregade var jeg hundrede Gange veemodsfuldere end før. Nu maatte jeg see dig. Du var ikke hjemme, ellers havde du været i Vinduet, du var ikke hos Lindes, saa havde jeg mødt dig i Raadhuusstræde. Mon du ikke skulde være hos Rahbeks? // Igaar blev du jo forhindret fra at være der. Ja, der var du vist. Din Søster havde vist bedet dig komme derud. Nu gik jeg ud af Porten om ad gamle Kongevei og sværmede og græd og tænkte paa dig. Ved St. Jørgens Søe tænkte jeg paa de mørke Vinternætter naar Stjernerne gnistrede som Sneefunker og alting frøs uden vi, slyngede i hinandens Arme. Favn mod Favn stode vi og stirrede hen over den frosne Flade, som Maanen oplyste. Alting taug, ingen Lyd hørtes uden vore Kjerligheds Suk og den dybe, høitidelige Gungen under Isen. Jeg var allerede paa Landevejen, men saae ingen Elskte, jeg sad paa den Bænk som saa sødt og veemodigt minder om vor Kjerligheds første fagre Dag, men jeg saae ikke min Elskte. Endelig stod jeg ved Porten til Bakkehuus Aleen, trykkede tre Kys paa Laasen jeg igaar holdt, da du stial dig til at trykke et Kys paa min Haand, og ilede nu veemodig hjem. At skrive dig til var i Aften min eneste Trøst. See nu har jeg ogsaa trøstet mig.
God Nat Engel! Himlens og Jorden[s] store og vise Gud, som skabte dig i sit fuldkomne Billede styrke og opholde dig. Sov sødt og drøm dig // i din elskede Øhlenslægers Arme. God Nat ædle, fortræffelige Pige. Min Skytsaand, mit Alt!

Din brændende til Døden troe,
i Graven elskende
A. Øhlenslæger.

Tusinde, tusinde Kys ledsager dette Brev!

d 18 Julii Kl. 10.

Jeg kommer fra Frederiksberg. Har været der i Eftermiddag. Fik intet af Lysters Kunster at see formedelst den uhyre Folkemængde. Viel Annehmlichkeits Datter var hos min Søster. Jeg kom til at gaae et lille Stykke med hende alene og fandt hende ret artig. Jeg roste hende for min Søster. Hun kunde ikke lide hende men gav sig til at berømme en vis Christiane Heger af alle Kræfter. Jeg blev vred paa min Syster. Frue Rahbek gik forbi vore Vinduer [og] bad min Søster og mig snart at komme til sig. Vi komme kanskee paa Søndag. Kommer Du min Elskede? Det er Aarsagen til mit lille Efterbrev. God Nat! Hvad Kyssene angaae kan Du multiplisere ovenstaaende et Par Bilioner Gange. Sov vel du nydelige søde Glut!

Din
Øhlenslæger.

Kommentarer

Brevet er trykt i Louis Bobé og Carl Dumreicher (udg.): Gemt og Glemt, bind 2, Kbh. 1916, 194-96

Arkivplacering
Arkiv 1. Oehlenschläger, Adam VII, A, 19
Emneord
Kærestebreve mellem Adam Oehlenschläger og Christiane Heger
Personer
Adam Oehlenschläger · Christiane Oehlenschläger · Kamma Rahbek · Knud Lyne Rahbek · Sophie Ørsted
Sidst opdateret 02.05.2015 Print