Bakkehussamlingen

Bakkehuset d: 14 December [1823?].

Efter Deres venskabelige Tilladelse, gode Hr Thiele! giver jeg mig hermed den Frihed at tilsende et Brev til vor gode Just; men jeg frygter, at maatte tilføie, at det desværre ikke er saa vigtigt eller interessant, at De ifald det kommer til en ubeqvem Tid dog alligevel skal haste med dets Befordring; thi i saa Tilfælde kunde og burde jeg jo selv befordre det. Vist nok har jeg tøvet uforsvarlig længe med at skrive til Deres Broder, og kun for at giøre min Forsømmelighed lidt god igien, skrev jeg i Gaar paa hans Fødselsdag; og da jeg nu endelig har skrevet, anseer jeg det for rimeligst, ufortøvet at sende Dem det, da jeg jo slet ikke veed, naar beqvem Leilighed gives. Skulde det sendes med Posten, saa er det virkelig skrevet paa for tykt Papir, og i saa Tilfælde maatte ogsaa Convoluten aftages, da det i et andet Brev uden Convolut vel kunde passere. Vær De imidlertid saa god, at handle med det, ganske som De finder for godt, og bliv ikke vred, at jeg ogsaa er saa dristig at bede Dem, have den Godhed, at sørge for, at medfølgende tvende Specier, som Deres Broder har udlagt for mig i Hamborg, bliv naar der bliver ham Penge tilsendt, maae følge med. // Det giør mig ondt, at jeg nu kun i al Korthed kan tilføie Tak for Sidst! fra Rahbek /: som ogsaa har skrevet en Side i Brevet til Just:/ og mig selv; men jeg har havt min Fodpost i Nakken fra jeg tog Pennen, hvilket ogsaa maae undskulde [sic] denne i Hast og Jask affattede Skrivelse. Imidlertid er jeg saa dristig at haabe, at et smukt Frostveir vel engang kunde lokke Dem ud til vor Bakke /: som forresten kun er en Dal:/ og at De da vil unde mig den Fornøielse, mundtlig at gientage min Tak og tillige sige Dem, hvor kiært det er mig, at jeg endelig engang fik den Wilhelm Thiele at see, som jeg saa ofte havde hørt mange af mine gode Venner tale om.
Lev nu vel saa længe, og vær saa god at hilse Deres Broder Hans fra Rahbek og fra

Deres
forbundne K:M: Rahbek.