Bakkehussamlingen

Kjøbenhavn den Marts 1869.

Kjære Frøken Louise Melchior!

Nu ere vi da inde i Violernes Maaned og jeg tænker disse dufte for Dem i Deres Stue; glade milde Øine har de jo ogsaa rundt om dem og maaskee større Solvarme end vi herhjemme; det er begyndt at fryse igjen; De har det imidlertid godt, men vi andre sidde og savne Dem. Ja De kommer vel neppe hjem i dette Leveaar jeg endnu er i, men saa maa De isandhed paa anden Aprils Festen sende mig et lille Brev. Tak for de Hilsener De vedlagte til mig i Brevene til Deres Moder. Endnu har jeg ikke været paa den franske Comedie i Casino, men Deres Forældre ere særdeles tilfredse; i det kongelige Theater er opført Heibergs meget omtalte ”Pottemager Walter”, det tager sig aldeles ikke ud, det er en Blanding af Barnecomedie, Mester Jagel og grelle, uhyggelige Scener // Bladene udtale sig b[…?] lige føielige i Erkjendelse af Heibergs Betydning i Literaturen, men more sig have de ikke, der skulde siges noget ganske Andet, var det ikke Heiberg og Fru Heiberg der har faaet Stykket frem. Erik Bøgh alene taler frit ud af Posen, og siger, – ja jeg er nærved at sige det samme og kommer vist ikke saa snart i ”Rosenvænget”, før det ikke behøver at tale til Fru Heiberg om ”Potemageren”. Holm-Hansen udfører Tittelrollen og viser meget Talent, Publicum var ogsaa denne Gang særdeles for ham. Bladene tage ogsaa en erkjendende Vending, kun ikke Berlings Tidende, den er er ubillig, overlegen, jeg gad vide hvad det er for en Jupitter som der svinger Tordenkilen. Sølle er han! // Naar De glæder mig med Brev fortæl mig lidt om Fru Emilie Melchior; hun gleed strax ind i min Sjæl, der var hos hende Noget, tør jeg sige, beslægtet, jeg syntes strax, at have kjendt hende længe. Hun sagde da vi skildtes at jeg skulde komme til hende, ja jeg forstod, bare hos hende naar jeg reiste ud over Hamborg. Det er imidlertid tydeligt blevet sagt til mig af Hr og Fru Warburg i Altona; ogsaa af Etatsraadinde Donner, det er saa mageløst elskværdigt. Jeg er næsten i Forlegenhed derved. Jeg fornærmer tilvisse de to tidligere, venlige Familier om jeg ikke kom til dem og flyver vist derfor i Flugt over Hamburg syd paa, naar jeg skal ud, men bliver jeg selv kun en Dag i Hamborg, da maa // jeg see og trykke den kjære Fru Emilie Melchiors Haand. Hils hende, hils den ene hjemmelevende Datter og den unge Hustru. Kan De, uden at Spørgsmaalet gjører[?] Historier sige mig, da siig mig hvorfor har jeg i hele dette Aar ikke hørt et Ord fra Warburgs, der kom mig saa hjerteligt imøde. Jeg sendte Fruen min Dryade, paa Tydsk, i Krydsbaand, men der kom ikke et Ord om at den var modtaget. Jeg har vist medens jeg tænkte[?] paa andre Digtninger, glemt eller rettere ikke faaet Tid til at vise med Sort paa Hvidt, at jeg huskede Vennerne og var taknemlig[.] Lev vel, kjære meget savnede Veninde.

H.C. Andersen