No. 231 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Christian VIII [+]

Afsendersted

København

8.1.1805 Valentin Peter Seidelin
Original
Dokumentindhold

Christian VIII skriver til V.P. Seidelin, at han er yderst tilfreds med Seidelins arbejde som lærer for prinsesse Charlotte Frederikke.


Efterretningen om Deres Ankomst til Ludvigslust og Underviisningens Begyndelse med Prindsessen har været mig meget kierkommen; saameget meere som alle Efterretningerne ere til Fordeel for Dem og lader Dem forvente ret angenemme Dage der. Det Haab De giver mig om Underviisningens gode Fremgang især bygget paa den levende Interesse den gode Prindsesse har for alt hvad der er Dansk og som jeg har forudsagt Dem, har været mig saare behageligt. – Jo meere Dansk jeg kan gienfinde Hende des meere Fortieneste for Dem og Erkiendtlighed fra min Side. – At Udtalen af visse [svære?] Ord er let for hende fornøjer mig; de andre saasom: [siove?], Hoved, maae hun jo ej udtale for tvungent eller lespende, hvilket jeg troer Hun let kunde falde til. At De fra Begyndelsen holder Hende til at forstaae Ord og at udtale dem bifalder jeg fuldkommen; da jeg // formoder at De [passer?] at denne Omskrivning efter Ordenes Udtale ej kan have nogen skadelig Indflydelse paa O r t h o g r a p h i e n; der siden bliver at overholde. –
Prindsessen roeser at De ej giør hende Underviisningen svær, jeg formoder altsaa ikke at Gramatiken, uden det maatte være lejlighedsviis, falder hende til Last endnu. Hertuginden har skreven mig at Prindsessen selv havde bestemt at have 10 Timer om Ugen, hvilke jeg seer af Deres forføjede Seddel; jeg har til begge svaret som om jeg havde forstaaet at det var to Timer hver Dag; om det forstaaes veed jeg ikke; men om med disse Par Timer efter mit Tykke Ønske, [ej?] kommer til er det en Ting der længere hen vil være let at afgiøre; Fru [Schmaling?] har netop skreven mig dette dog synes det som om det ej kunde skee uden at afsige andre Lærere. Hvordan det end bliver er jeg vis paa at saavel Prindsessen som De vil anvende den Tid De have paa det bedste. –
Enhver Efterretning fra Dem og om Underviisningens Fremme vil være saare kierkommen for

Deres bevaagne
Christian Friderich. –

Kiøbenhavn d. 8de Jan 1805

Personer
Charlotte Frederikke
Sidst opdateret 04.06.2014 Print