No. 480 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
H.C. Andersen [+]

Afsendersted

København

19.2.1861 Helene Balling
Original
Dokumentindhold

H.C. Andersen takker Helene Balling for hendes brev. Endnu er han i München, men efter søndag rejser han til Schweiz. I mandags var han til passionsspillet i Oberammergau, der var overordentligt interessant og udført med inderlighed, tro og skønhedssans. Kun brød Andersen sig ikke om, soldaterne stødte spyddet i siden på Kristus. Det var uden for det skønne. Han planlægger at give en skildring af det Illustreret Tidende.


Kjøbenhavn den 19 Feb: 1861.

Kjære Fru Balling!

Hvor det er hjerteligt og smukt at De skriver mig til, at De indbyder mig til Onsdag Formiddag, jeg er ganske forlegen derved, thi hvad maa De troe om mig at jeg endnu ikke i det nye Aar har været oppe hos Dem og Deres Søster, der ere, tilvisse, mine sande deeltagende Venner; men mange Ting har forhindret mig, seent kom jeg ind fra Landet, syg var jeg, mine nye Eventyr opfyldte mig og endelig er Humeuret, siden jeg // opgav Vinter-Opholdet i Italien og vendte hjem, uendelig nedtrykt, tidt, altfortidt, er jeg lidende, mit nye Hjem er ikke hyggeligt, dog alt dette kunde dog nok lade mig aflægge en Visit, men denne falder mig min Tid og alle Sager beqvemmest, mellem to og tre og da er det Deres Spisetid, og saaledes er det altid blevet udsat, saaledes, at jeg virkelig nu skammer mig; Alt dette vilde jeg sige, om jeg kom paa Onsdag, og gjerne gav jeg den Formiddag der til, men det er umueligt, netop da skal jeg læse et Sted og dertil om Aftenen læse i Arbeiderforeningen, jeg har // ikke Stemme, Kræfter, Legeme til at dele mig mere og beder derfor at De ligesaa venligt vil see mig een af de paafølgende Formiddage, henimod 12, f Ex nu paa Fredag, om det er mig mueligt. Mine nye Eventyr faaer De om en fjorten Dage, – Venlig Hilsen til Deres Søster og Frøken Gram! Tilgiv at dette er skrevet saa hastigt ned!

Deres hjerteligt
hengivne
H. C. Andersen.

Personer
H.C. Andersen · Helene Balling
Sidst opdateret 07.11.2024 Print