Bakkehussamlingen

Gamtofte pr. Assens d. 1ste Apr 1874.

Kjære Etatsraad Andersen!

For 2 Timer siden kom jeg her til mit kjære Hjem, og jeg maa nu sende Dem mine bedste Ønsker for det rige Aar, som De imorgen begynder. Ligesom jeg begynder dette Brev, bryder Aftensolen igjennem Skyerne, hele Vestens Himmel staaer i Guld og Fuglene synge i Luften; foran Vinduet blomstre Paaskelillier, Krokusser og Vintergjækker, og det lyser mig Altsammen imøde i det Øjeblik, da jeg skal ønske Dem et glædeligt Nytaar. Det maa være gode Varsler. Gid De maa føle, at de have spaaet godt.
Gjerne havde jeg mundtligt bragt Dem min Lyk-//ønskning, jeg troer da, De vilde have kunnet see paa mig, at jeg mener Dem det godt og beder Gud gjøre de Dage, han endnu vil give Dem her paa Jorden, gode og glade. Jeg vil ikke sige Dem mange Ord; Tak for hver Gang De viser mig Deres gode Hjertes Følelse, Tak for den Tro paa mig, De ofte i dette Aar har ladet mig føle, og endelig Tak for den Skjønhed og Rigdom, De har opladt mig i Deres skjønne Digtning. Gud gjøre Alting saa godt for Dem som jeg i dette Øjeblik ønsker Dem det.
Det er mig til saa megen Glæde atter at være kommet herhjem til alle mine Kjære, hvor Øjne lyse mig imøde, og aabne Arme tage imod mig. //
Jeg gik nu ind for at skrive til Dem, og da sagde de Alle, af hvem De ikke kjender Nogen: ”Hils hjerteligt og ønsk alt Godt!”
Kan det ikke gjøre Dem glad for at føle, hvor Mange der flokkes om Dem med oprigtig Deeltagelse?
Farvel, kjære Etatsraad Andersen! De venligste Hilsener skal dette Brev indeholde, intet Meer, da jeg ikke har Tid; Brevet maa bort, hvis det skal naae Dem imorgen. – Jeg var kjed over ikke at træffe Dem igaar Aftes. Jeg vil tænke paa Dem imorgen, særligt ved Middagstid hos Melchiors. Vil De hilse alle dem, jeg holder af; De veed nok omtrent, Hvem det er.

Deres hengivne
Nicolaj Bøgh.