No. 515 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Magdalene Thoresen 9.10.1868 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen er foretaget ud fra omtalen af Magdalene Thoresens oplæsning, der fandt sted den 17.10.1868.

Johanne Luise Heiberg
Original
Dokumentindhold

Magdalene Thoresen fortæller, at hun har færdiggjort sin bog, der dog mangler omarbejdelse. Hun ønsker Johanne Luise Heibergs råd til den oplæsning, hun skal holde i Hotel Salen på Kongens Nytorv i København.


Fredag [9.10.1868]

Kjæreste Frue!

Jeg har idag sluttet min Bog, det vil sige 1ste Gang, men aligevel! Gud være takket! Med stor og vedblivende Umage faar jeg den dog nok ud til Julen. Jeg kan imidlertid ikke udholde at begynde paa Omarbejdelsen hernede – altsaa om nogle Dage – jeg maa lægge Rejsen imellem for at hvile lidt ud i Tankerne; men da bliver jeg nødt til at rejse nu førstkommende Onsdag 8te Dage. Jeg sender den derfor
verte //
thi jeg kan kun komme ud til Dem en eneste Gang, hvis jeg skal naa frem til hvad jeg pligter at gjøre.
Vil De nu, Kjæreste, raade mig Lidt med Hensyn til min Oplæsning. Jeg tror nok, at jeg bør lade det være saa beskedent som muligt, og da ved jeg ingen anden Udvej end at tage Hotel Salen paa Kongens Nytorv, den skal være god at tale i, og rummer 3 à 400 Mennesker. Jeg vil tage 1 Rdlr. Billetten, og saa faar jeg i Guds Navn lade staa til. Nogle Kompromise kan jeg dog ikke tænke det skulde blive for mig. Hvad har nu De at sige mig – eller raade mig? De er den Kloge og den Erfarne i slige Sager – vil De støtte mig, da tror jeg nok min elskede Frue, at De gjør en god Gjerning; thi jeg handler sandelig ikke af taabelig Lyst til Offentlighed – ak! jeg er saa nerveus rystet af mit vedholdende Arbeide, at jeg hellere krøb ind i en Hønsegaard end traadte frem for Verdens prøvende og maaske spottende Miner. Har De nu et godt Ord, et godt Raad at give mig, saa send mig det skriftlig, og vær ikke fortørnet, min høje Frue fordi jeg anmoder Dem.

Deres taknemligt hengivne
Magdalena Thoresen

Emneord
Magdalene Thoresens forfatterskab
Personer
Johanne Luise Heiberg · Magdalene Thoresen
Sidst opdateret 03.11.2015 Print